Kontakt os






 

TV 2 nomineret i alle kategorier
Fredag 26. juli 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 er nomineret i samtlige 14 kategorier til Årets tv-pris, der kåres den 31. august ved en stor gallafest for tv-branchen. Bl.a. er Popstars og TV 2 Zulu programmet 'Topmodel' (billedet) nominerede i kategorien 'Årets realityprogram'. TV 2 har fået 32 nomeringer i alt, hvoraf Zulu står for ni. DR har 30, hvoraf DR 2 tegner sig for de 14. TvDanmark og TV3 har fået hver to nomineringer og Viasat Sport en af slagsen.
En række specialjuryer har netop sat titler på de danske tv-programmer, der nomineres til Årets tv-pris, og TV 2 er med overalt.

I kategorien “Årets dokumentarserie” står TV 2 for fire ud af i alt fem nomineringer med De teenageramte familier, De vilde unge, Drengene fra Vollsmose og Årgang 0.

Også i kategorien “Årets børne- og ungdomsprogram” sidder TV 2 på fire ud af i alt fem nomineringer med Hallo! Det er dit valg, Lort og lagkage: Afvisning, Obodrengen og Snurre Snups Søndagsklub.

Det afslørende dokumentarprogram TV 2 dok.: Tvind under anklage og Dømt til at være far om journalisten, der bliver far mod sin vilje, er nomineret til “Årets dokumentarprogram”.

I kategorien “Årets aktualitetsprogram” er både Station 2 og Dags Dato, Politiagenten nomineret, og i kategorien "Årets vært" er TV 2/NYHEDERNEs Caroline Boserup nomineret.

Anja & BS på afveje er nomineret til “Årets livsstilsprogram”, mens både Hvem vil være millionær, Jeopardy og Venner for livet nomineres til “Årets underholdning”.

Nominerede i kategorien "Årets realityprogram" er Popstars og TV 2 Zulu programmet Topmodel, hvor 17 årige Mia-Luise Heide (billedet) fra København i øvrigt vandt.

Desuden står Zulu for tre ud af i alt fem nomineringer til “Årets Comedy” med Anden - Hva’ sankker du om, Langt fra Las Vegas og P.I.S. II.

Læs mere på www.tvfestival.dk, hvor produktionsselskaberne også er nævnt.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002