Kontakt os






 

TV3+ forlænger UEFA Champions League
Mandag 6. oktober 2008
Af Karsten Jensen
 
Modern Times Group forlængede i dag aftalen om medierettighederne til UEFA Champions League for yderligere tre sæsoner og nu er sikret TV3+ seere frem til sommeren 2012.
Den nye aftale med UEFA gælder sæsonerne 2009-10, 2010-11 og 2011-12.

Fra 2009 er tredje kvalifikationsrunde en del af Champions League-rettighederne og samtidig spilles 1/8-finalerne over fire uger i stedet for to, så totalt kan TV3+ byde på 34 kampe fra UEFA Champions League mod 25 kampe i den nuværende turneringsstruktur.

Viasats parabolkunder kan følge samtlige 145 kampe i turneringen direkte. Som noget nyt er også UEFA Super Cup - kampen mellem vinderne af Champions League og UEFA Cuppen - en del af Champions League-rettighederne. Seerne får også mulighed for at følge Champions League kampe direkte på sportskanalen TV2 Sport og TV2 Sport HD.

"Det er en fornøjelse også i fremtiden at kunne tilbyde vores seere det bedste klubfodbold i verden. Forlængelsen af rettighederne til Champions League understreger, at TV3+ er fodboldens hjemmebane i Danmark. Dagens aftale betyder, at vi kan garantere seerne det bedste internationale klubfodbold i de kommende fire år, akkurat ligesom de finder det bedste fra den danske liga hos os. Jeg er glad for, at det endnu en gang er lykkedes os at forlænge rettighederne og glad for, at UEFA i forbindelse med aftalen, har udtrykt begejstring for den dækning, som vi giver UEFA Champions League," siger Jørgen Madsen, administrerende direktør, MTG A/S og tilføjer, at MTG også har erhvervet sig rettighederne til at vise kampene via internettet samt på mobile enheder.

Generalsekretær i UEFA, David Taylor, siger i forbindelse med aftalen med Modern Times Group.

"MTG er en verdensklasses broadcaster som gennem årene har givet fans i Danmark en fremragende dækning af UEFA Champions League. Vi er derfor meget glade for denne aftale, der betyder, at UEFA og MTG kan fortsætte samarbejdet i yderligere tre sæsoner. Det engagement, som MTG lægger i turneringen, er garant for at seerne i Danmark fortsat kan se frem til at verdens bedste klub turnering får en dækning af højeste kaliber".


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002