Kontakt os






 

Det nye kvindelandshold testes
Onsdag 3. oktober 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det nye kvindelandshold skal prøve kræfter mod Norges olympiske mestre, Frankrigs VM-sølvvindere og de stærke håndboldkvinder fra Rusland, når TV 2 i den kommende weekend viser Golden League-turneringen fra Aarhus.

Efter en skuffende OL-turnering får det nye kvindelandshold hænderne fulde ved Golden League-turneringen i Aarhus i den kommende weekend. Jan Pytlicks nye trup er fyldt med nye navne, og seerne på TV 2 skal vænne sig til nye spillere som Cecilie Greve, Louise Lyksborg, Mette Gravholt og Julie Aagaard.

Der er 22 spillere i truppen til weekendens turnering, hvor Danmark møder Norge, Rusland og Frankrig, og derudover har landstræneren sat navne på yderligere 15 spillere, som skal være med i arbejdet omkring landsholdet de næste fire år.


Først toppe om tre-fire år

Den langsigtede plan for Jan Pytlick er, at det danske kvindelandshold topper ved VM i 2015 på hjemmebane og ved OL i Brasilien i 2016. Det betyder samtidig, at forventningerne til landsholdets præstation ved Golden League-turneringen og ved EM til december er skruet ned.

Trods de mange nye navne er der også etablerede spillere som Ann Grete Nørgaard, Mie Augustesen, Trine Troelsen, Camilla Dalby og Susan Thorsgaard med i weekenden.


Tre kampe på tre dage

Lørdag den 6. oktober kl. 17.00 viser TV 2 'SuperMatchen' mellem Danmark og Norge, mens søndagens kamp mod Rusland vises søndag den 7. oktober kl. 15.20.

Åbningskampen i turneringen, mod Frankrigs VM-sølvvindere, bliver vist på TV 2 Sport fredag den 5. oktober kl. 20.45.



Foto: Ann Grete Nørgaard stiller op for det danske kvindelandshold ved Golden League-turneringen i Aarhus.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002