Kontakt os






 

Sidste uges seertal
Tirsdag 13. februar 2007
Af Karsten Jensen
 
DR’s dominans på seertallene er tilbage efter, at TV 2 ikke længere viser VM-håndbold. 13 ud af 20 pladser går til DR1. Det er fortsat søndags-drama, der trækker flest seere. 1.600.000 fulgte med i DR’s ’Forbrydelsen’ søndag.
De nye tal fra TNS Gallup TV-Meter viser, at DR løber med de første 5 pladser på sidste uges top 20 over de mest sete udsendelser. På pladserne 1-5 er det programmerne ’Forbrydelsen’, ’Dansk Melodi Grand Prix’, ’Kender du typen’, ’21 Søndag’ og ’Uventet besøg’, der henholdsvis fik 1.600.000, 1.492.000, 1.045.000, 951.000 og 908.000 seere.

På plads nummer 6, 7 og 8 ligger TV 2’s eneste top 10-programmer. Her er det ’Deal No Deal’ (foto), ’Bubber & BS på afveje’ og ’Station 2’ som kunne trække 897.000, 875.000 og 847.000 seere.

DR2’s seere holder trofast ved i serien ’Taggert’, der torsdag trak 233.000 seere og programmet ’Alle Tiders Underholdning’ trak dagen efter kl. 20 221.000.

Kanal 5 viste søndag kl. 16.57 fodboldkamp mellem FC København og Brøndby - og blev dermed stationens topscorer med hele 132.000 seere. Stationens næstmest sete program blev James Bond-filmen ’A View To A Kill’, der fredag hentede 86.000 seere hjem.

Anders Mattesens show, ’Tal for dig selv’, blev TV 2 Zulus topscore under stationens ’comedy uge’. Mattesen trak 128.000 seere.

TV3’s seere var glade for den amerikanske komedie ’Legally Blonde’, der blev fulgt af 115.000 seere søndag, men tallene fra TNS Gallup TV-Meter viser, at serien ’Prison Break’ havde blot 1.000 færre seere.

Michael Meyerheim er populær blandt TV 2 Charlies zappere, eftersom hans talkshow ’Talkshowet Meyerheim’ onsdag kl. 21.20 blev kanalens topscorer med 90.000 seere.

Kanal 4’s mest succesfulde udsendelse er egenproduktionen ’De Unge Mødre’ som blev fulgt af 60.000 seere og 54.000 i genudsendelsen. Den prisbelønnede serie ’Greys Hvide Verden’, der ellers har potentiale til at trække seere, trak i sidste uge blot 42.000 seere.

TV3+ viste storfilmen ’Spiderman’ men indkasserede blot 65.000 seere torsdag kl. 21.

Den store interesse for at se film på TV 2 Film findes fortsat ikke. Stationens mest sete film blev fulgt af blot 31.000 seere – men filmen ’Nærkontakt af 3. grad’ er heller ikke just af nyere dato. Den noget nyere Spielberg-film ’Schindlers Liste’ trak som TV 2 Films næst mest sete film blot 29.000 seere søndag kl. 21.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002