På 10 år er Folkekirkens budget steget fra 5,2 til 7,7 milliarder kroner, men medlemstallet er vigende. I tre reportageprogrammer vil DR K undersøge, hvad Folkekirkens medlemmer egentlig får for de mange milliarder kroner.
I dag er knapt 80 procent af danskerne medlemmer af Folkekirken og betaler kirkeskat, men også ikke-medlemmer bidrager til kirkens tilstedeværelse overalt i landet via et statstilskud. Det dækker en tiendedel af folkekirkens udgifter og går bl.a. til at dække en del af præsternes løn.
Regeringen mener, at Folkekirken trænger til modernisering. Ifølge kirkeministeren er det principielt uholdbart, at også ikke-medlemmerne skal bidrage til præstelønninger, samtidig mener Folkekirken selv at have god dokumentation for, at staten faktisk tjener på det tætte bånd mellem stat og kirke.
Hvordan bruges pengene?
I tre programmer har DR K sat sig for at undersøge, hvad medlemmerne egentlig får for pengene, og hvad kirken selv vil gøre for også i fremtiden fortsat at være nærværende og relevant for dens medlemmer. Seerne kommer til barnedåb med kirkefremmede, til bryllup med par, der mest værdsætter kirkens fine mursten som ramme for en god start på festen og til bisættelse for en mand, der nok var mere til folkedans og foreningsliv end til gudstjenester.
Styringen af kirken er primært lagt i hænderne på menighedsråd, der består af frivillige med kirkelig interesse og god vilje - men som regel uden ledelseserfaring og forstand på dyre mursten og kirkegårdspleje. Der er åbenlyst problemer med at løse opgaverne, indrømmer både menighedsrådsformand, provst og kirkeminister.
Ikke desto mindre er det først og fremmest menighedsrådenes opgave netop at være arbejdsgiver for de folkekirkeligt ansatte og ansvarlig for først og fremmest cirka 1600 middelalderkirkers vedligeholdelse.
Samtidig har menighedsrådene også valgt at udvide medarbejderstaben i Folkekirken, fordi det bliver efterspurgt, at kirken får langt mere end bare søndags-gudstjeneste blandt sine tilbud. Over de sidste ti år har først og fremmest ansættelse af sognemedhjælpere været i kraftig vækst. Sammen med Folkekirkens øvrige ansatte har det ført til, at det først og fremmest er lønkroner, der fylder i Folkekirkens budget. I dag går mere end halvdelen af pengene til lønninger.
'Folkekirke for milliarder' sendes tre tirsdage i træk, første gang på tirsdag den 5. november klokken 21.40 på DR K.
|
