Kontakt os






 

TV3-premiere på ny usædvanlig reality-serie
Fredag 7. maj 2004
Af Thomas Nielsen
 
TV3 satser på nye programinitiativer i de kommende måneder. Til sommer lancerer stationen en usædvanlig og kontroversiel reality-serie, den britiske 'There's Something About Miriam'.
Serien får på TV3 titlen: 'Alle elsker Miriam' og her bliver seks unge, heteroseksuelle single-mænd præsenteret for en række smukke kvinder. Samtlige mænd peger på den 22-årige sydamerikanske skønhed Miriam som den mest attraktive. I de efterfølgende afsnit får de hver især chancen for at lære Miriam bedre at kende.

Hvad de seks mandlige deltagere dog ikke ved på dette tidspunkt, er, at Miriam slet ikke er den veldrejede kvinde, hun foregiver - men derimod en transseksuel mand, som blot mangler en sidste operation, før han er en komplet kvinde.

De seks mandlige deltagere truede efterfølgende med at lægge sag an mod produktionsselskabet i et desperat forsøg på at få standset programmet. Men inden det kom så langt, blev der indgået forlig. Deltagerne modtog en større sum i erstatning, og programmet kunne gå i luften som planlagt.

'Alle elsker Miriam' går i luften på TV3 fra søndag den 13. juni.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002