Kontakt os






 

Reimer Bo i ’Aftenshowet’ – dårlig idé
Onsdag 2. juni 2010
Af Karsten Jensen
 
DR1-programmet ’Aftenshowet’ har ønsket at få besøg af Reimer Bo Christensen, der angiveligt skulle fortælle om Stein Bagger-interviewet, men DR1-chef mener dette er en dårlig idé.
DR1-chefen, Ulla Pors Nielsen, har ikke anbefalet at have Reimer Bo Christensen som gæst i det populære journalistiske magasin ’Aftenshowet’, der ifølge B.T. havde bedt om at få Reimer Bo som gæst både tirsdag og onsdag efter, at han i sidste uge blev fjernet på det journalistiske flagskib ’21 Søndag’.

Ifølge avisen, har programmets redaktør kontaktet DR1-chefen Ulla Pors Nielsen, der ikke kunne anbefale ’Aftenshowet’ et interview med Reimar Bo.

”Min mening var, at det var dårlig idé. Jeg synes ikke, det giver mening for nogen af parterne at bringe en personalesag om en medarbejder i DR ind i et DR-aktualitetsshow. Men det er ikke min afgørelse - som sagt opfordrede jeg ’Aftenshowets’ redaktør til at drøfte det med sin redaktionelle ledelse og det har selvfølgelig været deres redaktionelle beslutning,” forklarer Ulla Pors Nielsen til B.T.

Aftenshowet tog det som en så kraftig henstilling, at de droppede Reimer Bo Christensen som gæst, oplyser kilder overfor B.T


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002