Kontakt os






 

Unge kvinder vilde med 'De Fantastiske 5'
Onsdag 28. januar 2004
Af Karsten Jensen
 
TV3 havde tirsdag aften premiere på programmet ’De Fantastiske 5’, hvor fem homoseksuelle mænd tager en heteroseksuel mand under kærlig behandling og giver ham tips om alt fra boligindretning over mad til personlig pleje, så han bliver klar til en begivenhed i sit eget liv. I går aftes skulle hovedpersonen Dan invitere kæresten og familien til middag. Og man kan roligt sige, at seerne tog rigtig godt imod både 'De Fantastiske 5' og hovedpersonen Dan. Ikke mindst blandt de unge kvinder.
Blandt unge kvinder mellem 15 og 30 år havde programmet en share på ikke mindre end 51 procent - og det er yderst sjældent, at netop denne målgruppe er så flot repræsenteret i seerskaren til et enkelt tv-program. En share på 51 procent blandt de unge kvinder betyder, at 51 procent af de unge kvinder, der så tv i tidsrummet kl. 22-23 så netop ’De Fantastiske 5’ på TV3. I gennemsnit trak programmet 216.000 seere kl. 22-23. Og da der var flest inde og se programmet, sad 247.000 seere og fulgte de 5’s anstrengelser med at give brugbare tips videre og transformere Dan.

"Vores egne forventninger til premieren på ’De Fantastiske 5’ er mere end overgået af seertallet i går. Og vi er utrolig glade for, at vi med programmet netop har fået de unge kvinder ind foran skærmen, da de oftest er en meget svær seer-gruppe at få så massivt engageret. Vi er sikre på, at ’De Fantastiske 5’ i de næste uger vil blive ”the talk of town", da det netop er et helt nyt program i en genre, ingen andre tv-stationer satser reelt på. Og derfor er vi også sikre på, at den høje kvalitet og store underholdningsværdi, der er i programmerne, i de næste uger vil trække seere ind foran TV3-skærmen. Jeg ved fra de programmer, der allerede er klargjort, at der er masser af både gode tips og gode råd at hente for alle – og ikke mindst en meget stor underholdningsværdi med masser af boblende livsglæde i”, siger TV3s administrerende direktør og programchef, Jesper Grønholdt.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002