Kontakt os






 

TV 2 laver 3. og sidste sæson med 'Dicte'
Mandag 2. februar 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2’s populære tv-serie 'Dicte' vender tilbage igen med en tredje og - ifølge hovedrolleindehaver Iben Hjejle – nok sidste sæson.


Iben Hjejle, der spiller rollen som Dicte, oplyser til Newspaq, at optagelserne til 3. sæson af ’Dicte’ går i gang til oktober og vil vare frem til april. Hun glæder sig til at tage en runde mere. Men samtidig kan hun også mærke, at det passer hende fint, at det bliver sidste sæson.

”Nu er det tredje og nok også sidste gang. Det er selvfølgelig trist fordi, det har været en lang og dejlig rejse, men det er også godt, at man slutter et sted, hvor det er helstøbt. Man stopper, mens legen er god,” siger hun og tilføjer:

”Jeg tror ikke, der er plads til de helt langstrakte historiefortællinger i Danmark, så kan der risikere at gå soap-opera i det. Nu står vi et sted, hvor vi kan runde den af på en flot måde.”

TV 2 bekræfter, at sæson tre er under udvikling, men vil hverken be- eller afkræfte, at det bliver den sidste sæson.


Foto: Iben Hjejle som Dicte i sæson to. (Fotograf: Per Arnesen/ TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002