Kontakt os






 

'Spørg Charlie' på tur rundt i landet
Onsdag 11. maj 2016
Af Redaktionen
 
For første gang nogensinde indspilles en hel sæson af 'Spørg Charlie' en række forskellige steder i Danmark: nemlig i syv forskellige danske byer.
I løbet af maj og juni rejser Michael Meyerheim rundt med sit panel bestående af bl.a. Ulla Terkelsen, Huxi Bach, Niels Hausgaard, Jens Gaardbo, Pernille Højmark og Cecilie Frøkjær samt gæstepaneldeltagere som Susse Wold og Frank Hvam.

Sammen skal de på kryds og tværs besøge Slagelse, Holstebro, Aalborg, Horsens, Esbjerg, Helsingør og Greve. Hver by lægger hus til to optagelser, som bliver til to programmer, der vil blive sendt til efteråret på TV 2 Charlie.


Ti-års-fødselsdag

Foruden den forestående landsturné kan holdet bag 'Spørg Charlie' også glæde sig over, at programmet nu er blevet sendt i ti år på TV2 Charlie.

"'Spørg Charlie' kan i 2016 fejre ti år på skærmen, og det vil vi gerne fejre med optagelser rundt i landet på lidt større spillesteder. Det har faktisk været et ønske i mange år blandt os, der er med i programmet - og nu har vi anledningen," fortæller Michael Meyerheim.

Særligt glæder han sig til at komme ud af studiet og møde tilhørere, han normalt ikke er i kontakt med.

"Når jeg er rundt i provinsen og holder foredrag, møder jeg en enorm interesse for 'Spørg Charlie'. Det samme gør programmets andre deltagere. Desuden kommer vi på denne turné til at optræde for et større publikum, og det gør uvilkårligt noget ekstra for stemningen i programmet," siger han.

'Spørg Charlie' er et af de programmer, der har kørt længst på TV 2 Charlie. I programmet kommer Michael Meyerheim og hans panel bestående af fire skarpe hoveder med kontante svar og gode råd til seernes indsendte spørgsmål og dilemmaer.


TV 2 Charlie garanterer grin og godt humør, når forskellige 'Spørg Charlie'-paneler hjælper med svar på seernes dilemmaer. Fra en tidligere udgave af 'Spørg Charlie (fra venstre): Niels Hausgaard, Cecilie Frøkjær, Michael Meyerheim, Simi Jan og Jacob Haugaard. (Fotograf: Per Arnesen / TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002