Kontakt os






 

Nye danske programmer giver flere seere
Tirsdag 9. marts 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Viasat-gruppen - herunder TV3 - er i uge 9-10 gået 3.4 procentpoint frem. Derimod er TV 2 gået tilbage med 3.7 procentpoint, oplyser TV3 i en pressemeddelelse. Fremgangen skyldes god seeropbakning til alle nye produktioner, herunder blandt andet reality-serien 'Farmen', der mandag aften gik frem til 312.000 seere.
De investeringer i danske produktioner, Viasat-gruppen har foretaget i foråret, er nu for alvor slået igennem på den kommercielle share, oplyser Viasat.

TV3 kunne således notere sig 312.000 seere til 'Farmen' i går - svarende til en 11.9 pct. rating og en 27 pct. share (TV3 15-50 år), mens 'Par på Prøve' lige efter klarede sig endnu flottere med hele 362.000 seere og en 13'3 pct. rating og en 34 pct. share.

"Vi tog det ganske ambitiøse skridt, at fordoble vore investeringer i danske underholdningsprogrammer i foråret og lancerede hele fem nye programformater. De investeringer ser vi nu giver resultater over hele ugen, og ikke mindst mandage. Kombinationen af 'Farmen' og den meget nærværende dokumentarserie, 'Par på Prøve', har udviklet sig til en effektiv mandag aften, der i går lå 6'4 procentpoint over tilsvarende mandag sidste år", siger en meget tilfreds adm. direktør, Jesper Grønholdt, TV3.

Han forudser, at TV3-kanalerne i uge 11 vil levere en fremgang på ca. 2.5 procentpoint, og han forventer i øvrigt stigninger på dette niveau eller mere de næste mange uger.

Viasats stigende andel af den kommercielle sening har fået positive konsekvenser for annoncørerne. Viasat-kanalernes ugentlige nationale reklamedækning, målt blandt alle 15-50 årige, er steget fra 50.9 pct. til 53.7 pct. i de seneste 2 uger.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002