Kontakt os






 

Tre mand fra Eyeworks til Nordisk Film
Onsdag 4. marts 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Producent Nikolaj Daugberg skifter fra Eyeworks til Nordisk Film TV. Med sig tager han sine to faste klippere Steffen Sennenwaldt og Niels Lyster.

Nordisk Film TV styrker sin fakta-, livsstil- og dokumentarprofil endnu engang med rekrutteringen af Nikolaj Daugberg som ny producent. Det oplyser selskab i dag i en pressemeddelelse.

"Nikolaj er uden tvivl en af branchens allerdygtigste og erfarne producenter inden for både fakta, reportage og den hårde dokumentar. Nikolaj er ikke bare eminent til at søsætte første sæson, men er også en skarp udvikler inden for sine genrer", siger Ulrik Chr. Jørgensen, programchef på Nordisk Film TV.

Nikolaj har i de seneste år stået i spidsen for lang række succesfulde serier som 'Undskyld vi er her' (DR1), 'Kokainens Pris' (DR2), 'Ingen kære mor' (TV 2), 'Danmark ifølge Bubber' (TV 2), 'Dopingepidemien' (DR2) og 'Ung med de gamle' (TV 2).

Med sig fra Eyeworks tager Nikolaj Daugberg sine to faste klippere Steffen Sennenwaldt og Niels Lyster. De to klippere har dannet fast par på klippergangen gennem mange produktioner.

"Vi er super glade for at kunne byde velkommen til Nikolaj Daugberg, Steffen Sennenwaldt og Niels Lyster. De er et af branchens dygtigste og mest kreative teams. Nikolaj, Steffen og Niels skal være med til at styrke Nordisk Film TV's fakta- og dokumentarprofil, og sikre, at vi fortsat altid leverer bedst muligt tv af højeste kvalitet", siger programchef Ulrik Chr. Jørgensen.


De tre nye profiler starter til april

Nordisk Film TV er i dag Danmarks største tv-produktionsselskab, og udvikler og producerer mere end 1.500 timers tv årligt til både DR, TV 2, TV3 og SBS Discovery inden for genrene underholdning, tv-drama, fakta, livsstil mm. Nordisk Film står bl.a. bag 'Go’ morgen Danmark', 'Go’ aften Danmark', 'Go’ appetit', 'Kurs mod fjerne kyster', 'Menneskeforsøg', 'I hus til halsen', 'Voice Junior', 'Zulu BFF', 'De Brændte Børn', 'Cecilies Bogshow' og 'Danmarks skønneste sommerhuse'.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002