Kontakt os






 

Jesper Theilgaard skal levere vejrprognoser til verdens ledere i FN
Fredag 14. marts 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når FN's generalsekretær Ban Ki-moon inviterer verdens ledere til klimatopmøde i New York, vil de få en langtidsprognose for vejret præsenteret af DRs mangeårige meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard.


FN, generalsekretær Ban Ki-moon og The World Meteorological Organization har inviteret 10 tv-meteorologer fra forskellige egne af verden til at bidrage med deres viden på FN-topmødet den 23. september i år. Tanken er, at hver meteorolog fremlægger klimaets tilstand i deres verdensdel, som prognoserne siger, det vil blive i 2050. Jesper Theilgaard er inviteret til at berette om klimaets tilstand i Danmark og Nordeuropa generelt.

I 2014 bliver der holdt en lang række klimamøder i FN-regi, og alt sammen skal efter planen ende med en aftale i 2015 om, hvordan verdenssamfundet kommer den globale opvarmning og C02-udledningen til livs.


Et enormt skulderklap

Jesper Theilgaard, der har arbejdet for DR siden 1990, har allerede i en årrække beskæftiget sig med den globale opvarmning og dens betydning og har også beskrevet den i flere bøger og foredrag – og ikke mindst i DRs udsendelser.

DR-vejrværten ser selvsagt frem til begivenheden:

"Jeg er meget beæret over at være blevet spurgt. Det er et enormt skulderklap også til DR, at vi får lov til at være dem, der fortæller verdens ledere om klimaets tilstand i Danmark og Nordeuropa," siger Jesper Theilgaard.

Hans oplæg foran statsministre og præsidenter fra hele verden skal vare to-tre minutter, men også alle andre får mulighed for at høre og se det. UN TV, der er FN’s web-tv-kanal, vil sende små videoer med Jesper Theilgaard og hans ni kolleger fra hele verden. Her vises de 10 vejrpræsentationer for 2050 sammen med billeder af de voldsomme vejrbegivenheder, der har fundet sted i de respektive områder.



Foto: Jesper Theilgaard skal lægge en langtidsprognose til 2050 og præsentere den for verdens ledere. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002