Kontakt os






 

DR med nye logoer i dag
Onsdag 1. juni 2005
Af Karsten Jensen
 
Som beskrevet mandag på tvnyt.com tager DR i dag et sæt nye logoer i brug for alle dets platforme. Ikke blot koncern-logoet har fået et ansigtsløft, men alle kanal-logoer har også været en tur forbi en layouter. Det er blot tredje gang DR får nyt logo.
Ifølge DRs kommunikationschef Troels Brøndsted er der flere forklaringer på, hvorfor DR-logoet nu bliver justeret.

"En af dem er, at det nuværende logo ikke gør sig på DRs digitale medier - for eksempel på tekst-tv og på mobiltelefoner. Her flyder logoet ud, så det ikke står skarpt nok," siger han.

Samtidig er det hidtidige logo, der er fra 1996, ved at være forældet, så det ikke passer til de signaler, DR gerne vil sende, og så er det hele også et spørgsmål om timing, fremhæver Troels Brøndsted:

"Når DR om et års tid flytter i DR Byen, er der behov for at sætte DR-logoet på alt fra bygninger til brevpapir. Derfor vil det være naturligt at skifte det, samtidig med at der alligevel skal bruges penge på det frem for om et år eller to."

Udskiftningen kommer samtidig med, at DR i den kommende tid skyder kampagnen 'DR ikke som de andre' i gang. Det sker blandt andet med biografreklamer for DR i alle landets biografer fra på fredag, hvor det nye logo også optræder. Håbet er at få danskerne til at diskutere DRs public service-rolle, opgaver og udfordringer.

DR udskifter logoerne gradvist, og derfor er designjusteringen ikke forbundet med store ekstraudgifter for DR. Logoændringen bliver dog straks synlig på forsiden af dr.dk eller oppe i venstre hjørne på DR1 og DR2, hvor kanallogoerne ændres fra onsdag.

Den ansvarlige for udviklingen af 2005-udgaven af DR-logoet er Masoud Alavi, der er sektionskoordinator i DR Design. Han har senest også stået for grafikken til TV-avisen, som blev præsenteret i august sidste år.


DR fik sit første logo i 1964, og hele vejen igennem har den røde farve og bogstaverne D og R været fremtrædende. Ideen til logoet fik Connie Linck, grafisk tegner i Radiohuset, i sin tid, og hun blev inspireret af skrifttyper på frimærker fra Bolivia, Chile og Costa Rica fra 1950’erne. Logoet blev senest opdateret i 1996.

Læs mere:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=11659


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002