Kontakt os






 

TV 2 Østjylland forment adgang til bispevielse
Mandag 13. juli 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kun DR har fået lov til at sende direkte tv fra vielsen af biskop Henrik Wiegh-Poulsen i Aarhus Domkirke til september. Og det er TV 2 Østjylland så utilfredse med, at man har klaget til Kirkeministeriet over Aarhus Stifts beslutning.
"Det er en aldeles uforståelig beslutning, som jeg skarpt må protestere imod. Derfor er denne klage også tilsendt kirkeministeren," lyder fra TV 2 Østjyllands direktør Peter Kramer.

Han mener iflg. Århus Stiftstidende, at TV 2 Østjylland som det største public service medie i Østjylland med selvstændig tv-kanal og nyhedsredaktion - bør have adgang.

Aarhus Stift begrunder beslutningen med, at det er kutyme, at DR dækker bispevielser, men det giver Peter Kramer ikke meget for:

"Jeg skal bede stiftet oplyse, hvordan en kutyme i Aarhus Stift kan gælde, når der ikke har været bispevielse i Aarhus Stift i mere end 20 år," skriver han.

Stiftsfuldmægtig Lisa Kolding fra Aarhus Stift siger omvendt til Århus Stiftstidende, at stiftet blot har fulgt tidligere praksis i stifterne om tv-dækning af bispevielser. Da der senest var bispevielse - i november 2014 i Viborg - lavede kun DR optagelser.

DR har tilbudt, at TV 2 Østjylland kan sende tv-signalet fra DR ved bispevielsen, men det vil DR have 250.000 kr. for, og det betegner Peter Kramer som "en ren pengemaskine". Han tilføjer, at det er seks-syv gange over den regionale tv-stations budget.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002