Kontakt os






 

Tv-Oscar til DR for fjerde år i træk
Fredag 12. marts 2004
Af Thomas Nielsen
 
DRs serie om 'Indvandringens historie' har fået dokumentarernes førstepris - en Tv-Oscar på 100.000 kroner.
For fjerde år i træk får DR i år den såkaldte Tv-Oscar, som fredag aften bliver uddelt ved en stor fest for 230 tv-navne på Hotel d’Angleterre i København.

Prisen, der er på 100.000 kroner, går til Jakob Gottschau og Øjvind Hesselager for DR-serien 'Indvandringens historie'. Serien, der består af seks programmer, beretter om indvandringen til Danmark, og programserien fortæller gennem interview, avisartikler samt radio- og tv-klip, hvordan mødet mellem nogle af de største indvandrer- og flygtningegrupper og danskerne er forløbet.

Tv-Oscaren uddeles hvert år af Billed-Bladet til et opsigtsvækkende program/dokumentarserie, der bygger på kvalitet, engagement og professionalisme. Hensigten med prisen er "at opmuntre til produktion af fremragende dokumentarprogrammer, der vækker stor opmærksomhed."

Seks af de otte nominerede programmer var i år fra DR, og DR har vundet Tv-Oscaren 12 ud af de 15 gange, den er blevet uddelt.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002