Kontakt os






 

Politisk skævvridning i 'Deadline'
Torsdag 19. januar 2006
Af Thomas Nielsen
 
'Deadline' tilgodeser i for høj grad de kulturradikale synspunkter og er den politiske opposions forlængede arm. Det mener en forsker, der henviser til, at den borgerlige presse er underrepræsenteret når der debatteres samfundsaktuelle emner i DR2s sene nyhedsprogram.
Når DR2s Deadline-redaktion inviterer gæster og kommentatorer i studiet for at belyse konkrete samfundspolitiske emner, benytter man i langt højere grad kommentatorer fra kulturradikale aviser som Politiken og Information. Den borgerlige presse - herunder Berlingske Tidende og Jyllands-Posten er underrepræsenteret i 'Deadline'.

Den konklusion er cand. mag. og journalist Helle-Marie Kromann er kommet frem til, efter at have overvåget 'Deadline' i perioden fra den 1. november til den 31. december 2005.

Ifølge Jyllands-Posten har hun udarbejdet et pointsystem, der reflekterer' hvor ofte der i programmet refereres til de forskellige medier. Her opnår Politiken og Information begge 15 point, mens Berlingske Tidende får 7 og Jyllands-Posten 6.

Berlingske Tidendes chefredaktør, Niels Lunde, tilslutter sig kritikken af DR2s prioritering af gæstekommentatorer i 'Deadline':

"I de seneste fem-seks år har jeg måske været i 'Deadline' otte-ni gange og sagt nej til at medvirke to-tre gange, fordi jeg var praktisk forhindret. Det er efterhånden længe siden, at jeg er blevet opfordret til at være med. Jeg går ud fra, at der ligger redaktionelle vurderinger til grund, men jeg undrer mig over skævheden i udvælgelsen", siger Niels Lunde.

DRs nyhedsredaktør, Lisbeth Knudsen afviser kritikken om politisk ensidighed og henviser til, at redaktionen flere gange har inviteret blandt andre Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste i studiet til at kommentere et emne.

"Men hver gang har chefredaktøren takket nej - bl.a. med den begrundelse, at han ikke har tid til at rejse fra domicilet i Århus til København for at deltage i et indslag af få minutters varighed, siger Lisbeth Knudsen, der henviser til, at DR i høj grad benytter sig af et link til studiet i Århus, når der inviteres gæster fra landsdelen.

En velkendt, bittersød beskrivelse af 'Deadline' er, at visse seere betragter programmet som Politikens, Informations og den kulturradikale politiske oppositions forlængede arm på tv-fronten. Den holdning afviser DRs nyhedsredaktør:

"Jeg sidder med en opgørelse, der gælder de tre sidste måneder af 2005, ikke kun de to sidste. Den viser, at vi har haft 23 repræsentanter for de borgerlige aviser i studiet (heraf syv fra Jyllands-Posten) og 20 fra oppositionens aviser i perioden", siger Lisbeth Knudsen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002