Kontakt os






 

Fotograf fik delvis ret i klage over DR
Tirsdag 19. juni 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Pressenævnet kritiserer DR for en artikel med overskriften ”Pornofotograf siger, politiet forfalsker”, som blev bragt på dr.dk den 7. november sidste år.
Artiklen handlede om en pornofotograf, der anklagede Østjyllands Politi for at forfalske en DNA-prøve for at få ham dømt for voldtægt. I artiklen hed det blandt andet, ”at fotografen havde ”flere domme for voldtægt og ulovlig tvang”.”

Det er imidlertid ikke korrekt, lyder det i afgørelsen fra Pressenævnet. Det oplyser DR selv i dag i en pressemeddelelse.

”Den omtalte fotograf blev i 2006 dømt for ét tilfælde af voldtægt og er i 2009 dømt for ét tilfælde af blufærdighedskrænkelse”, fastslår nævnet, der kritiserer DR for ikke at kontrollere oplysningen, inden artiklen blev offentliggjort. På den måde kunne fejlen være undgået.


Brød sig ikke om ordet "pornofotograf"

Fotografen fra Aarhus havde også klaget til Pressenævnet over, at DR omtalte ham som ”pornofotograf”. Men det mener nævnet ikke, DR skal kritiseres for, da fotografen har lavet billeder af pornografisk karakter, og derfor må finde sig i at blive kaldt ”pornofotograf”.

DR er nu blevet pålagt at rette historien snarest på dr.dk, og det vil blandt andet ske på DR Østjyllands netsted, hvor historien også stod at læse i første omgang.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002