Fra og med på søndag kl. 19.30 lancerer den regionale TV 2-station i hovedstadsområdet, Lorry, et nyt søndagsmagasin med plads til mere lokal journalistik end hidtil.
Lorrys interviewprogram 'Ugen igen' er blevet flyttet fra 19.30-fladen på TV 2 Danmark til Lorrys egen 24-timers kanal , og dermed bliver der plads til mere lokal journalistik i Søndagsmagasinet fremover. Det oplyser Lorry til Frederiksborg Amts Avis.
Søndagsmagasinet på Lorry vil komme til at indeholde nære historier, lokale virksomhedsportrætter, reportager fra det lokale foreningsliv, egnshistorier osv - og der vil også være plads til længere indslag, hvor man vil gå mere i dybden. |