Kontakt os






 

Canal Digital ærgrer sig over politianmeldelse
Tirsdag 9. februar 2010
Af Karsten Jensen
 
”Kundernes tryghed og tilfredshed står øverst på Canal Digitals dagsorden”. Sådan lyder Kommunikationschef i Canal Digital, Catja Middelboe Andersens kommentar til, at Forbrugerombudsmanden i dag har valgt at politianmelde Canal Digital for mangelfuld prisinformation.
Hos Canal Digital ærgrer man sig over, at Forbrugerombudsmanden i dag har valgt at politianmelde Canal Digital for mangelfuld prisinformation i virksomhedens markedsføring i efteråret 2009.

”Denne sag er rigtig ærgerlig for os. Især fordi vi på alle måder har forsøgt at tage højde for, at ingen Canal Digital-kunder må vildledes. Som den eneste tv-udbyder på markedet har vi de sidste mange år haft en tilfredshedsgaranti, så alle nye kunder kvit og frit kunne sige deres abonnement op inden to måneder, hvis vores produkt ikke levede op til forventningerne, eller de fortrød deres køb. Det er en tryghed, vi giver til alle vores kunder, og derfor er vi selvfølgelig også meget kede af sagens udvikling,” siger Catja Middelboe Andersen, kommunikationschef i Canal Digital.

Sagens kerne er en konkret ændring i praksis omkring prisinformationer, som Canal Digital reagerede for sent på.

”I sommeren 2009, hvor konkurrencen mellem tv-udbyderne var på sit højeste, ændrede Forbrugerombudsmanden praksis, så man ikke længere kun skulle oplyse den samlede pris første år for et tv-abonnement. Man skulle også specifikt fremhæve kortafgift sammen med den samlede pris, selv om kortafgiften allerede indgik i den samlede pris. Det har aldrig været Canal Digitals intention at lokke kunder til på falske forudsætninger, og det håber vi selvfølgelig vil fremgå, når anmeldelsen får en afgørelse,” siger Catja Middelboe Andersen.


Læs mere:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=18232


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002