Kontakt os






 

TV 2 får alligevel ikke alle penge retur
Fredag 28. maj 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Der bliver ikke tale om at holde TV 2 skadesløs efter sagen om ulovlig statsstøtte på 628 mio. kr. Kulturministeriet meddeler iflg. Berlingske Tidende i dag, at tilbagebetalingen ikke vil blive modregnet krone for krone. TV 2s adm. direktør, Peter Parbo, mener ellers at have en garanti fra staten.
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har tidligere forsikret, at TV 2 vil blive rekapitaliseret, så stationen har "det fornødne økonomiske grundlag for at drive sin virksomhed", men nu tyder alt på, at TV 2 ikke skal satse på at blive holdt skadeløs.

"Det er stadigvæk ønsket og målet at rekapitalisere TV 2, så virksomheden kan køre videre uden at være bekymret for sin fremtidige drift. Men at holde TV 2 skadesløs bliver der ikke tale om. Det er der heller ikke nogen, der har lovet dem", siger afdelingschef i Kulturministeriet, Jesper Hermansen, til Berlingske.

Det betyder en helt ny situation for TV 2. Adm. direktør, Peter Parbo, har tidligere sagt, at TV 2 var blevet garanteret af staten, at rekapitaliseringen ikke ville berøre TV 2s drift. "Vi kører videre, som vi altid har gjort. Det er jo en sag mellem staten og kommissionen", sagde Parbo.

Men hvis EU-Kommssionen kun vil være med til en forholdsvis beskeden rekapitalisering, så vil der i virkeligheden ske et betydeligt kapitaldræn for TV 2. Om konsekvenserne heraf siger siger Parbo til avisen, at TV 2 har en garanti fra staten, og at han går ud fra, at de holder det, de lover.

Afdelingschef Jesper Hermansen i Kulturministeriet gentager derimod, at "der ikke er nogen, der har lovet TV 2 noget".


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002