Kontakt os






 

Sidste uges seertal – uge 15
Tirsdag 17. april 2007
Af Karsten Jensen
 
TNS Gallup TV-Meters seneste måling viser, at ’Matador’ hentede 1.456.000 seere og er dermed sidste uges topscorer over de mest sete udsendelser. Dernæst følger ’Anna Pihl’ med 1.278.000, ’Hammerslag’ med 911.000, ’Basta’ med 839.000 og på 5. pladsen ses ’Scenen er din – og vinderne er’ med 809.000 seere. ’Master Fatman’ har nærmest hevet ”seertals-stikket” ud for programmet. ’Master Fatman’ rammer nu bunden og henter i programmets levetid det laveste antal seere med kun 469.000 seere.
På top 20 besidder TV 2 11 pladser og de resterende går til DR.

Konkurrence gør, at TV 2 har tabt seere til fredags-underholdningsshowet ’Scenen er din’, der kl. 20 kun hentede 772.000 seere

I samme tidsrum sendte TV3 ’1 mod 100’, der hentede 128.000 seere inden ’Gu’skelov du kom’, kl. 21, hentede 161.000 seere.

TV3’s mest sete programmer er dog: ’Fra skrot til slot’ med 193.000 seere, efterfulgt af ’Navy CIS og ’Prison Break’ med 177.000 seere og 168.000 seere.

Søsterkanalen TV3+ hitter stort med 228.000, 217.000 og 188.000 seere til sine fodboldprogrammer tirsdag onsdag og mandag.

DR2’s ’Livet i livmoderen – fostrets udvikling’, mandag, trak godt, med 221.000 seere - dermed kanalens mest sete program. Ofte har det været engelske krimier, som har været mest sete på DR2, men i uge 15 er engelsk krimi ikke repræsenteret. TNS Gallups TV-Meter måling viser til gengæld pæn seertilslutning til DR2’s ungdomssatire ’Tjenesten’, som fredag aften henter 143.000 seere. Og det på en aften med stor konkurrence fra DR1, TV2 og TV3.

TV 2 Charlie hentede 126.000 til sin mest sete udsendelse – ’Landmandsliv’, mandag 20.59.

TV 2 Zulu har bedt en række kendte danskere køre stock car-løb og programmet ’Zulu Djævleræs’ var kanalens topscorer med 150.000 seere. Til gengæld er der langt ned til 2. pladsen, på Zulu-listen, hvor egenproduktionen ’Mr. Poxycat & Co.’ blot trækker 82.000 seere torsdag 21.49.

Slemt ser det ud for Kanal 4, der kun henter sølle 34.000 seere til deres mest sete program ’Gilmore Girls’ tirsdag. På 2. pladsen findes ’Ghost whispers’ med 29.000 seere. Søsterkanalen, Kanal 5, klarede sig bedre med 90.000 seere som det mest sete program, da ’C.S.I.’ blev vist tirsdag/torsdag. Målt over hele døgnet, i minutter, er seertilslutningen større til den jordbaserede SBS Net end til Kanal 4, som begge har samme ejer som Kanal 5.

Uge 15 var ifølge TV-Meter-målingen heller ikke særlig gunstig for Discovery Channel, der maksimalt samlede 30.000 seere torsdag kl. 23 i ’Sensing Murder’. Slemt ser det også ud for Cartoon Network hvis mest sete program gav 20.000 seere. Noget under hvad dén kanal ellers før har præsteret.

MTV ligger lige midt i mellem for hvad stationen kan præstere af seertal. MTV’s mest sete udsendelse hentede 10.000 seere.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002