Kontakt os






 

Public Service puljen i fare for SBS og TV3
Onsdag 14. april 2010
Af Karsten Jensen
 
Public Service Puljens formål er at støtte udvikling og produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentar. Puljen støtter original og nyskabende tv-produktion, og skal ved tilskudsgivningen tilstræbe kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Puljen er et supplement til det aktuelle tv-udbud, og skal sikre ambitiøse og velproducerede dokumentarprogrammer på dansk tv, og samlet set støtte projekter med stor diversitet i genrer, tematik, fortælling og udtryk. Men midler fra puljen er nu i fare for tv-stationer, der ikke sender fra Danmark – såsom Kanal 4, Kanal 5, 6’eren og TV3-kanalerne.
Medlem af Radio- og Tv Nævnet, Lars Peter Melchiorsen, finder det, iflg. Ritzau, urimeligt at kanalerne får danske støttemidler, når stationerne i modsætning til eksempelvis TV 2 gerne må afbryde udsendelserne med reklamer fordi de uplinker fra England.

”Jeg synes, det er mærkeligt og kritisabelt, at staten støtter danske kommercielle kanaler, når de opererer uden om dansk lovgivning. Det tenderer erhvervsstøtte mere end kulturstøtte,” siger Lars Peter Melchiorsen. Kritikken vinder gehør fra S, SF og R, der ifølge Berlingske Tidende i et nyt medieudspil vil udelukke stationerne fra puljen.

Om kanaler, der sender fra udlandet, kan se bort fra de danske reklameregler er i øjeblikket ved at blive undersøgt af Ofcom, der er Radio- og TV-Nævnets britiske pendant.

I 2009 uddelte Publicservice Puljen bl.a.:
dk4, kr. 50.000 (reportage/dokumentar: +2,6 grader celcius)
dk4, kr. 1.672.000 (reportage/dokumentar: Climaniacs)
dk4, kr. 500.000 (reportageserie: Sommerfuglenatten)
dk4, kr. 2.186.580 (reportageserie: Velkommen til borgen)
Kanal 4, kr. 3.720.000 (dokudrama: Den Bedste Tid)
Kanal 4, kr. 3.872.950 (reportageserie: Kunsten at overleve som barn)
Kanal 5, kr. 551.894 (comedy/action komedie: Stjerneskud)

I 2010 har puljen blandt andet tildelt:
TV3, kr. 150.000 (dokumentar: Kendismisbrug)

Hele den samlede liste over uddelinger fra Publicservice Puljen kan ses på: www.dfi.dk.

Læs også:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=18305


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002