Kontakt os






 

Udstrakt hånd fra FDA til TV 2 Sport
Mandag 16. april 2007
Af Karsten Jensen
 
Vis TV 2 Sport gratis frem til 15. maj og tilbyd derefter kanalen til den pris, der er budgetteret med for Viasat Sport 1 i resten af 2007. Så klar er meldingen fra FDA, Forenede Danske Antenne-anlæg, hvis hovedbestyrelse efter et møde i weekenden mener, at nu må uanstændigheden høre op.
TV 2 Sports fremfærd har i kanalens tilblivelsesfase nærmet sig det uanstændige i forhold til antenneanlæggene, men nu må nok være nok ifølge FDA. Derfor rækker FDA nu en udstrakt hånd frem og forventer, at Viasat og TV 2 vil tage imod den - ved at tilbyde FDA’s medlemmer kanalen som gratis prøvekanal frem til 15. maj og derefter til samme pris som Viasat Sport 1 i 2007.

”Ingen kender endnu det konkrete indhold i TV 2 Sport. Men vi ved dog, at de rettigheder, kanalen har, er de samme, som tidligere blev vist via TV 2’s hovedkanal, TV 2 Zulu og ikke mindst Viasat Sport-kanalerne. Der er derfor overhovedet ingen grund til, at prisen fra den ene dag til den anden, skal stige til det firedobbelte,” udtaler landsformand Erik Wagner efter weekendens møde.

”Hvis kanalen i stedet tilbydes til den pris, anlæggene har budgetteret med for Viasat Sport 1, kan de beslutte at distribuere kanalen uden at skulle igennem særlige generalforsamlinger,” føjer han til.

”Med vores tilbud prøver vi at hugge den gordiske knude over som Viasat og TV 2 har bundet med deres nye tiltag. Hvis ikke prisen kommer ned til det, der er regnet med i de mange tusinde antenneanlæg, vil konsekvensen blive at disse anlæg ikke kan tage TV 2 Sport ind i deres net - og så mister seerne muligheden for at se det sport på tv, de med god ret kunne forvente,” siger Erik Wagner.

I alt modtager ca. 65 pct. af danskerne (flere end 3,3 mio.) deres tv via antenneanlæg/kabel-tv.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002