Til dagligt skal DRs værter forestille at være kritiske over for bl.a. diverse myndigheder og interesseorganisationer. Men samtidigt modtager de samme værter tusindvis af kroner for nogle få minutters arbejde for de selvsamme myndigheder og interesseorganisationer. Og det på trods af DRs værter i forvejen oppebærer en tårnhøj gage. Ved det netop overståede såkaldte 'Folkemøde' på Bornholm havde journalister fra DR ikke færre end 74 bijob. Det slider på den journalistiske troværdighed, mener professor.
Folkemødet på Bornholm er ikke bare en fætter-kusine-fest for over-Danmark. Det er også en fest for kendte tv-værter, der henter velbetalte bijob hjem, når de bliver hyret til at kaste glans over arrangementer som ordstyrer.
BT oplyser, at DR-folk som Mads Steffensen og Clement Kjersgaard får 20.000 kr. for at være ordstyrer på arrangementer, som ofte blot varer en time.
Anders Lund Madsen får 30.750 kr. for at holde mikrofonen hos EU Support DK.
Også journalister som Lillian Gjerulf Kretz, Camilla Thorning, Mette Frisk, Ida Ebbensgaard, Mikkel Frey Damgaard og Ask Rostrup har scoret tusindvis af kroner for at være ordstyrere på 'Folkemødet'.
Det har BT fået oplyst igennem en aktindsigt hos DR. Men en række andre profilerede værter som Kim Bildsøe Lassen (DR), Natasja Crone (TV 2), Cecilie Beck (TV 2) og Steffen Kretz (DR) arbejder under 'Folkemødet' for private virksomheder og organisationer, hvor der ikke er samme mulighed for indsigt i aflønning.
Nogle DR-journalister valgte dog at arbejde gratis for deres nye arbejdsgivere, oplyser Jyllands-Posten. Således tog Ole Ryborg, DR-korrespondent i Bruxelles, ingen betaling for at lave fem opgaver for EU-Kommissionen på 'Folkemødet'.
Det koster troværdighed og giver mistillid
Lektor Michael Bruun Andersen, medieforsker ved RUC, mener, at det godt kan være et problem, når værterne den ene dag arbejder som journalister, for dagen efter at være hyret til bijob af virksomheder eller organisationer.
"Problemet er, at det er rigtig svært at afgøre, om det er sammenblanding af interesser. Kan man efterfølgende stille de kritiske spørgsmål til nogen, man er blevet lønnet af? Spørgsmålet er, om man kan holde skæg for sig og snot for sig," siger medieforskeren til BT.
Mark Ørsten, professor i journalistik og studieleder ved Roskilde Universitet, er også betænkelig. Han siger til Jyllands-Posten:
"Hver gang en journalist optræder og får penge fra en interesseorganisation, fra en bank eller en politisk organisation som EU, koster det på tillidskontoen."
Mark Ørsten understreger, at det er ligegyldig om DR-journalisterne får penge eller ej for deres arbejde. Deres navne bliver nemlig knyttet til noget andet end det at være journalist:
"Det bliver knyttet til noget, som folk har stærke meninger om, som lige nu omkring EU. Journalisten sætter lidt af sin tillid på spil. Spørgsmålet er, om det er DRs opgave at levere moderatorer til organisationer," slutter Mark Ørsten.
|
