Kontakt os






 

TDC hæver prisen på kabel-tv
Torsdag 20. maj 2004
Af Thomas Nielsen
 
90.000 kabel-tv kunder hos TDC skal betale op til 1.000 kr. mere om året i abonnement. Forklaringen er i følge TDC en 15 år gammel sammenlægning af teleselskaber, skriver Berlingske Tidende.
Om et halvt år skal 90.000 kabel TV-kunder hos TDC betale op til 1.000 kroner mere om året for deres abonnement.

Forklaringen til kunderne er, at man for 15 år siden lagde selskaberne KTAS, Tele Sønderjylland, Fyns Telefonvæsen og Jysk Telefonvæsen sammen til det nuværende TDC. Alle selskaberne havde forskellige priser på deres kabel-tv, som stadig er gældende i dag. Men nu skal priserne være ens over hele linjen.

Et eksempel fra en tilfældig abonnent viser, at prisen kommer til at stige fra 77,50 kroner om måneden til den nye standardpris på 144 kroner om måneden for TDCs grundpakke. Det svarer til en stigning på 85 procent og 800 kroner om året.

Niels Breining, der er administrerende direktør for TDC Kabel TV, forudser nogen utilfredshed blandt kunderne:

- Vi har mange sure kunder, der ikke kan se det rimelige i, at naboen betaler mindre for det samme produkt. I dag er det sådan, at nogle betaler alt for lidt, mens andre betaler for meget. Derfor skal vi have harmoniseret priserne, siger Niels Breining til Berlingske Tidende.

Han forklarer, at årsagen skyldes sammenlægningen af de fire teleselskaber, og han kan godt forså, at det virker lidt underligt, at prisharmoniseringen først kommer 15 år efter sammenlægningen:

- Det er ikke et tiltag, vi har glædet os til. Men nu kan det ikke vente længere. Priserne skal være ens, og det er også, hvad vi er blevet rådet til af Forbrugerrådet. Vi gør det ikke for at tjene penge, men for at gøre systemet enkelt og mere retfærdigt, siger Niels Breining.

Forhøjelserne kommer til at ske gradvist over to år. Men hvis en kunde stiger mere end 50 kroner om måneden, vil TDC give et tilskud på 50 kroner om måneden. Det betyder, at hvis man får en stigning på 49 kroner, skal man betale 49 ekstra om måneden. Men hvis stigningen derimod er på f.eks. 51 kroner, så skal man kun betale én krone ekstra om måneden.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002