Kontakt os






 

Lokale tv-græsrødder i Århus trodser medieforlig
Mandag 12. august 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Godt en snes lokale tv-stationer i Århus er så stærkt utilfredse med, at de fra torsdag i næste uge skal tvinges til udelukkende at sende inden kl. 15, at de – om nødvendigt – vil gå rettens vej for at beholde deres nuværende sendetider 17-18 og 23-24 på TvDanmark Østjylland.
De nuværende sendetider – kaldet ”græsrodsvinduer” på TvDanmark for græsrodsstationerne – kl. 17-18 og 23-24, vil snart være historie. Med det nye medieforlig. der træder i kraft torsdag i næste uge, skal græsrødderne flytte sendetid, så de i stedet skal sende inden kl. 15.

”Vores nuværende sendetilladelser udløber først med udgangen af 2004, og de må være gældende perioden ud, uanset om en ny regering måtte have en anden mening”, siger Flemming Stentoft fra Århus Folkekirkelige Tv og formand for det lokale tv-samvirke til Århus Stiftstidende.

Lokal-tv nævnet i Århus havde ellers søgt at lave en kompromis, således at græsrodsstationerne – mod kun at sende før kl. 15 – fik noget mere sendetid i weekenden, men det blev afviste af græsrødderne, der nu i stedet beder lokal-tv nævnet om formelt at stadfæste sendetiderne, der ellers tidligere blot er blevet aftalt indbyrdes i sendesamvirket. Det ventes nævnet at gøre på tirsdag, og dermed vil græsrodsstationerne stå stærkere i en eventuel kommende retssag, skriver Århus Stiftstidende.

En stadfæstelse af de nuværende sendetider ventes anket af TvDanmark Østjylland, og dermed vil sagen havne i Kulturministeriets Radio- og Tv Nævnet.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002