Kontakt os






 

Afsnit nummer 5.000 af 'Glamour' torsdag
Mandag 21. januar 2008
Af Karsten Jensen
 
Torsdag den 24. januar kl. 17.30 viser Kanal 4 afsnit nr. 5.000 af den 20 år gamle sæbeopera over alle sæbe- operaer, 'Glamour'. Den legendariske serie om den turbulente familie Forrester nyder fortsat popularitet i Danmark, som sammen med Italien er det land, hvor 'Glamour' har størst succes.

Den amerikanske serie 'The Bold and the Beautiful', som i Danmark er bedre kendt som 'Glamour', har for længst skrevet tv-historie herhjemme som den serie, der har kørt længst på dansk tv.

Serien havde premiere på de danske skærme tilbage i 1989 på det hedengangne Kanal 2, og har siden 2006 været at finde på Kanal 4, hvor serien vises på hverdage kl. 17.30.

Glamour omhandler begivenhederne omkring modeimperiet Forrester Creations og i særdeleshed familien Forresters yderst komplicerede familieforhold. Kærlighed, intriger og magtbegær én masse er hovedingredienserne i serien, som også i Danmark har sin helt egen trofaste fanskare. Faktisk er Danmark blandt de lande, hvor 'Glamour' har opnået den største popularitet. Et faktum, som seriens producenter i sin tid ønskede at hylde ved at skrive København ind i serien, som det sted hvor Bridget Forrester studerede.

”I en tid, hvor tv-verdenen konstant skriger på fornyelse, er det helt unikt, at en serie som 'Glamour' fortsat kan bibeholde dens succes. 'Glamour' har måske ikke ligefrem et dybdeborende handlingsforløb, men serien har til gengæld andre kvaliteter som et universelt plot om stormfuld kærlighed og grumme intriger, som alle kan slappe af med. Der hersker næppe heller nogen tvivl om, at 'Glamour' har en yderst trofast fanskare, som er meget glade for deres daglige gensyn med de turbulente begivenheder omkring modeimperiet Forrester Creations,” siger Kanal 4’s chef Anette Kokholm.

På trods af de 5.000 afsnit er der intet som tyder på, at Glamour synger på sidste vers. Producenterne bag serien garanterer, at de har flere romancer og intriger i ærmet og danske fans af serien skal bestemt heller ikke frygte for seriens fremtid på Kanal 4, hvor man også fremover kan følge familien Forrester i tykt og tyndt.

Glamour afsnit 5.000 sendes torsdag den 24. januar kl. 17.30 på Kanal 4.

Serien vises i mere end 140 lande.

Læs mere:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=14855
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=14528



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002