Kontakt os






 

TV 2 inviterer danskerne til fødselsdagsfest
Torsdag 22. august 2013
Af Karsten Jensen
 
TV 2 fylder 25 år og byder inden for til en festlig fødselsdagsuge, der kulminerer i to store shows, hvor seerne kan komme med som publikum.
Lørdag 1. oktober 1988 kl. 17.00 tonede TV 2 for første gang frem på danskernes tv-skærme. Det var et tv-historisk øjeblik, som her 25 år efter giver anledning til en fødselsdagsfejring ud over det sædvanlige.

Danskerne er inviteret med til TV 2-festen – både hjemme i stuerne og som publikum til to
store shows, der markerer afslutningen på en fødselsdagsuge med muntre og rørende tilbageblik, specialudgaver af kendte klassikere, stor underholdning og helt nye programmer.

"Jeg husker selv, hvor meget opmærksomhed der var omkring TV 2's premiere, hvor kanalen helt klart var med til at ændre det danske tv-billede, og der gik jo ikke mange år, før vi var Danmarks mest populære tv-kanal. Danskerne tog TV 2 til sig – og det er med lige dele ydmyghed og stolthed, at vi nu samler en buket af det bedste, vi har, og giver noget igen i en fødselsdagsfest i særklasse," siger TV 2's administrerende direktør, Merete Eldrup.

Markeringen af de 25 år med TV 2 kulminerer i et storslået fødselsdagsshow, hvor Lars Hjortshøj som vært står i spidsen for en fejende hyldest til de seneste 25 år – både i Danmark, i verden og på TV 2.

Man kan købe billet og sammen genopleve de største øjeblikke sammen med musikalske stjerner som Burhan G, Medina, Mads Langer, Tina Dickow, Nabiha og Barbara Moleko. Mød også komiker Andreas Bo, Kongeriget med Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt, De Nattergale og nyd tv-minder ad libitum med store historier og markante personligheder fra TV 2s første kvarte århundrede.

Det store fødselsdagsshow optages onsdag 2. oktober og sendes lørdag 5. oktober, men allerede fredag 4. oktober kan danskerne komme med til fest, når ”Vild med dans” for første gang rykker ud af tv-studiet.

1.300 feststemte publikummer kan købe billet og være med, når Danmarks modigste dansere er med til at fejre TV 2's fødselsdag sammen med en masse tidligere deltagere og naturligvis The Antonelli Orchestra.

Billetter til de to shows kan købes på billetnet.dk.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002