Kontakt os






 

Anna Garlichs fra TV 2 til SBS
Tirsdag 4. marts 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Anne Garlichs tiltræder den 1. april en nyoprettet stilling på SBS Discovery som kanalchef for Kanal 5 og Kanal 4. Ansættelsen af en kanalchef sker som led i at styrke kanalbrands og programprofiler for de to kanaler. Anne Garlichs har siden 2010 været chef for programplanlægning for TV 2's nichekanaler - TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 Film og TV 2 Fri.


Samtidig med ansættelsen af Anne Garlichs som kanalchef, udnævnes nuværende programchef på SBS Discovery, Thomas Kahr, til ny format- og programudviklingschef, hvor han får ansvaret for at sikre en kontinuerlig pipeline af nye programmer og formater til SBS Discoverys kanaler. Det oplyser SBS Discovery i dag.

Anne Garlichs og Thomas Kahr vil - sammen med programplanchef Jesper Haahr - indtræde i programledelsen på SBS Discovery.

"Med den her programledelse har jeg fået et 'dream team', der kan sikre SBS Discoverys tv-kanaler fortsat vækst og styrket position. Kampen mellem tv-kanalerne bliver tættere i de kommende år. Det samme gælder kampen om de nye og gode formater. Med det nye hold står vi meget stærkt", siger Maiken Wexø, programdirektør på SBS Discovery.


Anne Garlichs' rolle

Anne Garlichs tiltræder den 1. april, hvor en af hendes vigtigste opgaver bliver at styrke Kanal 5's position som hovedkanal - og samtidig sikre, at Kanal 4 bevarer og styrker sin position.

"Jeg har haft en spændende tid på TV 2 og er stolt af at efterlade et kuld kanaler i topform. Jeg har arbejdet med mange meget forskellige nichekanaler og ser frem til at fortsætte det arbejde på SBS Discovery, hvor jeg skal prøve kræfter med en hovedkanal, som er familiens stærke muskel. Jeg glæder samtidig meget til at kaste min kærlighed over Danmarks stærkeste kvindekanal - Kanal 4.

Begge tv-kanaler er tv-brands med masser af potentiale og jeg kan ikke vente til at dyrke og videreudvikle kanalerne sammen med en skarp programledelse og et dygtigt og erfarent redaktørkorps, siger Anne Garlichs".

Hun er 39 år og uddannet cand. mag. i medievidenskab, PR & marketing.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002