Kontakt os






 

USA: OL gøres til en realityserie med individuelle skæbnefortællinger
Tirsdag 16. august 2016
Af Redaktionen
 
Måske er ikke alle lige begejstrede for DR og TV 2's dækning af OL, men i forhold til USA er dansk tv's dækning præget af journalistisk professionalisme og fokus på idrætten, mens det brasilianske OL af tv i USA bliver gjort til en realityserie med individuelle skæbnefortællinger om ikke mindst Phelps, Biles og Bolt.
I Danmark er OL - på godt og ondt - en blød national fortælling, hvor kommentatorerne har carte blanche til at gå amok, når der er medaljer til Danmark. Men ellers er dansk tv's dækning præget af journalistisk professionalisme og fokus på idrætten. Der er dermed en grundlæggende kulturforskel i forhold til den reklamedikterede dækning i USA af OL, skriver Kristian Madsen i dag i en analyse i Politiken.

Det handler først og fremmest om annoncekroner og seertal. Fra tv-stationen NBC, der har betalt knap 10 milliarder kr. for enerettigheder til OL på tv i USA lyder det: "Folk, der ser OL, er ikke i nævneværdig grad sportsfans. Der er flere kvindelige OL-seere end mænd, og kvinderne er mindre interesserede i resultatet og mere interesserede i rejsen. Det er som det ultimative realityshow og miniserie i samme pakke'. Sådan siger NBC's OL-marketingschef, John Miller, til Philadelphia Inquirer.

OL er på NBC en stor realityserie med et skiftende persongalleri. I de første dage handlede det om fægteren Alexander Massialas. Så overtog svømmeren Michael Phelps den mandlige hovedrolle, og gymnasten Simone Biles tog kvindernes hovedrolle.

Dopingproblematikken omtales kun når det indgår i neokoldkrigsnarrativet i opgøret mellem USA's Lily King og en russisk svømmer.

Kristian Madsen skriver videre, at det i USA i praksis også er umuligt at vælge, at man vil se enkelte discipliner. Man må ofte tage, hvad der bliver udvalgt af dramaer på de 5-6 NBC-kanaler, udsendelserne er spredt ud over.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002