Kontakt os






 

Ny sæson af 'Angora by night'
Onsdag 27. februar 2008
Af Karsten Jensen
 
'Drengene fra Angora' er tilbage på DR2 hver fredag aften. Anden ombæring af ’Angora by night’ byder på et gensyn med nogle af de populære figurer fra efteråret, men der er også nye figurer og formater at glæde sig til.

Drengene fra Angora er tilbage med version 2 af ’Angora by night’, hvor efterårets kraftudladning i form af '30 late night talkshows' nu føres videre og forfines i ét ugentligt underholdningsprogram fredag aften. Her kan man opleve diverse populære figurer fra efteråret, men nye figurer og formater er kommet til.

Indholdet i anden sæson

Følg med i ’AssJack’, det vestjydske svar på amerikansk drengerøvs-tv, hvor Knud-Erik, Heine og PipHans filmer deres egne stunts, som ikke altid er lige opfindsomme. Mød også de siamesiske tvillinger Ole og Allan samt det homoseksuelle par Tommy og Gerdt, der bøvler med samlivet i “’Scener fra et parforhold’.

I studiet hygger værten Simon Kvamm i selskab med sine to medværter, gyserforfatteren Jan Krabbe og legetøjshandleren Carsten Mølby, der i første sæson brillerede med sin særlige evne til at sluge ting som briller og mobiltelefoner.

Følg også med i ’Stig & Palles dagbog’, hvor de to sære eksistensers forkærlighed for euforiserende svampe sætter sit særlige præg på dagligdagen.

I indslaget ’Må vi komme indenfor?’ besøges aktuelle og interessante danskere, bl.a. den prisbelønnede hesteopdrætter Tage, der har haft held til at dressere sine heste til at gøre de mest fantastiske ting.

Og endelig vil forårets sæson af ’Angora by night’ også byde på en række musikvideoer samt ’Hr. Fjumregøj’, det danske svar på Mr. Bean.

Foto: DR.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002