Kontakt os






 

Canal Digitals signaler nu hos Profiber
Mandag 12. januar 2009
Af Karsten Jensen
 
Canal Digital gør sit indtog på fibermarkedet til foråret 2009 gennem aftale med elselskaberne bag fibernettet Profiber.
Til at begynde med kan Canal Digitals Family Mix pakke fås i 20.000 jyske og fynske hjem og på længere sigt er potentialet i samarbejdet 400.000 husstande via Profiber-samarbejdets net i Østjylland og Trekantområdet.

Nu har fibermarkedet opnået kritisk masse, og danskernes interesse for fiber stiger støt. Derfor vælger Canal Digital nu at gå ind på fibermarkedet gennem et samarbejde med Østjysk Energi, NRGi og TRE-FOR, der er de tre elselskaber bag Profiber.

”Vi har en klar strategi om, at vi til enhver tid skal være til stede på den platform, hvor kunderne er, og hvor kunderne ønsker at få Canal Digital. Fibermarkedet er blevet interessant for os nu, hvor danskerne i stigende grad har taget den nye distributionsform til sig. Aftalen med Profiber er Canal Digitals pilotprojekt på fibermarkedet, og i første omgang betyder det helt konkret, at 20.000 husstande får adgang til vores Family Mix-produkt, der giver markedets største valgfrihed på tv-kanaler og automatisk adgang til HDTV,” siger administrerende direktør i Canal Digital Danmark, Jens B. Arnesen.

Canal Digitals Family Mix-produkt består af en række af de mest sete og populære tv-kanaler, heraf flere i HD-kvalitet samt to valgfri ekstra tv-kanaler – der vælges blandt et udvalg på 50 kanaler. Herudover er der mulighed for at købe ekstra kanaler for ti kr. pr. kanal om måneden. Canal Digital Family Mix er således målrettet de forbrugere, som gerne vil have en mindre pakke med de mest populære tv-kanaler og yderligere selv vil kunne skræddersy deres tv-pakke med helt individuelle favoritkanaler.




Fiber som distributionsform:
Fibernettet er Danmarks informationsvej, der med ubegrænset kapacitet fører mod helt nye muligheder og med andre ord er en sikker forberedelse på din digitale fremtid.

Fibernettet består af rør med optiske fibre og kan transportere data med lysets hastighed. Til forskel fra kobberledninger, som el- og telefonnet er bygget op af, kan man med fibernettet opnå meget hurtigere forbindelser.

Med fibernettet fra Profiber samarbejdet får man mulighed for at få internet, TV og telefoni i én og samme hurtige forbindelse. Profiber samarbejdet leverer meget høje internethastigheder - lige nu op til 50 Mbit/s og som er symmetriske, dvs. at både downloads og uploads sker med samme høje hastighed.

Fibernettets høje båndbredder åbner for en række muligheder f.eks. billig IP-telefoni, digitalt TV med kanaler i HD-kvalitet, mulighed for at leje film direkte hjemme fra stuen, gå på internettet på dit TV og meget meget mere.


Profiber:
Profiber er et samarbejde mellem de 3 energi-selskaber, NRGI, Østjysk Energi og TRE-FOR. Igennem samarbejdet får alle virksomheder og institutioner og de ca. 400.000 husstande , i forsyningsområdet, tilbud om en fiberløsning. Fibernettet giver området en meget stærk position i fremtidens digitale Danmark.




Canal Digital startede som de første med HDTV i Danmark og er førende herhjemme med følgende HDTV-kanaler i udbud:

• TV 2 Film HD
• BBC HD
• CANAL+FILM HD
• CANAL+SPORT HD
• Discovery HD
• Animal Planet HD
• Kanal 5 HD
• History HD
• Silver HD
• National Geographic HD
• VOOM HD


Canal Digital tilbyder blandt andre følgende tv-kanaler:

• TV2
• TV2 Zulu
• TV2 Charlie
• TV2 FILM
• DR1
• DR2
• Disney Channel
• Toon Disney
• Kanal 4
• Kanal 5
• dk4
• CANAL+
• CANAL+ HD
• Discovery Channel
• National Geographic Channel
• Eurosport
• Cartoon Network
• Animal Planet
• CNN
• Voice TV
• MTV


På kabel- og antenneforenings¬markedet tilbyder Canal Digital også løsninger inden for internet, telefoni og teknisk service. Mere end tre mio. nordiske husstande modtager tv-signaler fra Canal Digital, der er 100 pct. ejet af norske Telenor.






Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002