Kontakt os






 

Cutfather musikansvarlig for Grand Prix'et
Tirsdag 30. juni 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Stjerneproduceren Mich Hedin Hansen - bedre kendt som Cutfather - kommer til at spille en helt central rolle, når Danmarks bidrag til det kommende Melodi Grand Prix i 2016 skal findes. Han bliver nemlig ny musikansvarlig for det danske Melodi Grand Prix.


Sammen med musikproducer Jonas Schrøder bliver Cutfather ansvarlig for at vælge de 10 sange, der skal konkurrere om førstepladsen ved næste års store musikkonkurrence.

"Vi har besluttet at tage én af de bedste musikproducere i Danmark og gøre ham til musikansvarlig; nemlig Cutfather. Han får ansvaret for at finde sangene, der gør, at vi kommer i top igen. Cutfather er en popsnedker, der ved, hvad der skal til, og jeg er så lykkelig for, at han har takket ja til opgaven," fortæller underholdningschef i DR Jan Lagermand Lundme.

Jan Lagermand Lundme slår også fast, at ansættelsen af Cutfather ikke har noget at gøre med det skuffende resultat i dette års Europæiske Melodi Grand Prix i Wien, hvor Danmark for første gang i otte år ikke gik videre til finalen.

"De fleste andre lande er begyndt at tage konkurrencen mere alvorligt rent musikalsk. Det har vi gjort længe i Danmark, men når resten af Europa optimerer, så skal vi også gøre det," siger Jan Lagermand Lundme.


Cutfather tager udfordringen op

Cutfather selv glæder sig til sit nye job.

"Grand Prix har haft et blakket ry i det danske musikmiljø i mange år, men jeg ender altid selv med at se showet, og det er en begivenhed, der samler folk og kan rigtig meget. Så hvorfor ikke gå ind i det, og se hvad jeg kan tilføre? Jeg er altid frisk på en udfordring," siger han.


Skal både finde sange og solister

Som musikansvarlig for Melodi Grand Prix skal Cutfather sammen med Jonas Schrøder, der har været tilknyttet det danske Grand Prix siden 2013, både lede processen, når sangene skal findes, og være med til at finde frem til de artister, der kan fremføre dem på allerbedste vis.


Foto: Cutfather er musikansvarlig for det danske Melodi Grand Prix 2016. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002