Kontakt os






 

Zulu kampagne preller af
Mandag 16. december 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Hundredtusinder af husstande mister TV 2 Zulu fra årsskiftet. Stationens charmeoffensiv ignoreres af antenneforeningernes bestyrelser, og iflg. Morgenavisen Jyllands Posten søndag vil 90 % af de lokale antenneforeninger fjerne TV 2 Zulu fra 1. januar når kanalen kommer til at koste 10 kr. om måneden.
TV 2 Zulu har ellers indledt en charmekampagne, "Kæmp for Zulu", der skal mobilisere de unge tv-seere til pression mod antenneforeningernes bestyrelser. Et af elementerne er, at man kan bestille en Zulu-lagkage til den lokale antenneforeningsformand, der så får overrakt kagen for åben TV-skærm, skriver Jyllands Posten videre og nævner at der er kommet bestillinger på 250 kager.

Men formanden for de Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Erik Wagner, der repræsenterer 383 lokale antenneforeninger, mener at antenneforeningerne er aldeles upåvirkede af pressionen.

"Prisen for Zulu er så høj, at de fleste bestyrelser føler sig nødsaget til at droppe kanalen fra årsskiftet. Dels kan de med god ret spørge sig selv, om de har mandat til at tage denne betydelige udgift uden først at spørge medlemmerne, og dels er det faldet mange for brystet, at Zulu har lusket sig ind i programudbuddet som public service-kanal og så pludselig kræver brugerbetaling", siger Erik Wagner til avisen.

Kunderne hos TDC Kabel TV vil fortsat have mulighed for at se TV 2 Zulu fra årsskiftet, men kun hvis de skifter til en "stor" pakke, der koster 230 kr. om måneden.

Direktør for TV 2 Zulu, Keld Reinicke erkender, at kanalen mister adskillige tusinde seere fra 1. januar. I dag har omkring 67 pct. af danskerne mulighed for at se Zulu, og ifølge Keld Reinicke vil det tal i løbet af en måned være faldet til mellem 50 og 55 pct.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002