Kontakt os






 

TV 2 / Sporten satser stort på golf
Fredag 1. august 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
156 af Europas bedste golfspillere dyster fra 7. august ved Nordic Open på Simons Golf Club i Kvistgård i Nordsjælland om en præmiepulje på 12 mio. kr. Det bliver den hidtil største golfbegivenhed i Danmark, og det bliver samtidigt TV 2/Sportens største goldsatsning.
TV 2/Sporten laver en intensiv dækning af golfturneringen med direkte transmissioner og dagligt magasinprogram. I alt sender TV 2 mere end 30 timer fra Nordic Open.

"Vi sætter altid mange ressourcer af til de store sportsbegivenheder og går helhjertet ind til opgaven. Ellers kunne vi lige så godt lade være", fastslår TV 2/Sportens redaktionschef Ole Henriksen overfor TV 2|medienyt.

Nordic Open varer fire dage - fra torsdag den 7. til søndag den 10. august. I dagtimerne sender TV 2 direkte fra Nordsjælland og leverer hver aften et sammendrag fra dagens aktiviteter i magasinprogrammet Golfstjerner i Danmark.

"En tv-station lever af at skabe store begivenheder. TV 2 har skabt interesse for bl.a. Tour de France og Le Mans og har været med til at forvandle dem til virkeligt store begivenheder i Danmark. Nu er det golfens tur. Men vi er ikke så naive, at vi i starten tror på de høje million-seertal. Ting tager tid. Da vi begyndte at vise Tour de France, var det nærmest kult for en lille skare, men i dag er det en "folkesag", og vi håber, at det samme vil ske med golf", siger Ole Henriksen.

TV 2/Sporten rykker særligt tæt på Nordic Open med et studie ved 18. green, hvor Morten Stig Christensen er vært. Han får assistance af kommentator Flemming Toft og golfspilleren Thomas Bjørns bror Søren Bjørn, der selv var tæt på en professionel golf-karriere.

Nordic Open sendes direkte til 35 lande med omkring 200 millioner potentielle seere. Medregnes højdepunkter og nyhedsudsendelser fra netværker som CNN, når Nordic Open ud til 700 millioner seere.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002