Kontakt os






 

Store ændringer på Voice – Mascha væk fra skærmen
Tirsdag 2. oktober 2007
Af Karsten Jensen
 
The Voice TV holdt fredag afskedigelsesrunde, hvor koncernen skilte sig af med en radiomedarbejder og tre tv-værter. Brand manager, Tobias Nielsen, bekræfter overfor tvnyt.com, at Majbritt, Mascha og Laurie fremover ikke vil kunne findes på Voice TV. Det sker alt sammen som led i en ny programstrategi.
I slutningen af oktober præsenterer The Voice en ny programplan, hvor den overordnede programstrategi sætter langt mere fokus på de tværmedielle ting på radio, tv og internet.

”Det betyder indførelsen af nye programting med fokus på musik, underholdning og livsstil,” forklarer Tobias Nielsen om programplanen.

Programmet ’ Ucensureret’ med den kendte og populære Mascha Vang udgår, det samme gør ’Pink’ og ’Fuld Fokus’ med Victor og Patricia.

Selvom det grænsesøgende program ’Ucensureret’ udgår afviser Tobias Nielsen overfor tvnyt.com, at stationen bliver mere ”kedelig”.

”Vi har en klar målsætning om at være det foretrukne ungdoms-musikmedie, med al den underholdning vi tilbyder,” siger Tobias Nielsen.

Dennis Johannesen er nu væk fra The Voice TV, og er tidligere programdirektør, og har fået en ”ny central rolle i SBS,” som Tobias Nielsen udtrykker det, uden at ville komme nærmere ind på, hvad det dækker over. Ifølge tvnyt.coms oplysninger er Dennis Johannesson væk fra Voice TV og nu kun tilknyttet Radio 2, mens Rico Corneliussen er blevet programchef på Voice TV.

Patricia vil fremover ikke kunne findes på skærmen, da hun fremover skal være stylist for tv-stationens værter. Dog kan hun høres i radioens ’My Voice’ mellem kl. 22-24.

Fremover vil radioværten og den tidligere MTV-vært, Pernille Fals Bahrt, også være at finde i tv-programmet ’Coutndown’.

’Planet Voice’ bestyres af Mikkel Kryger og Stine Kronborg. Mikkel Stine Kronborg skal derudover lave ’Planet Voice’ på radiosiden.

Ønskeprogrammet ’Your Voice’ bliver med Stine Ternstrøm.

Kevin, der også er på radiodelen, skal også lave et sent tv-program.

--
Læs mere:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=15534




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002