Kontakt os






 

TV 2 sikrer sig VM i cykling
Torsdag 7. april 2016
Af Redaktionen
 
TV 2 har i mange år været synonym med cykling, og det forhold bliver forstærket med en ny aftale, der sikrer TV 2 VM i alle cykeldiscipliner frem til 2024.
Forårsklassikere, de store etapeløb og mesterskabsløb har længe været en del af TV 2's sportsdækning. Nu styrkes TV 2's cykeldækning med en ny aftale, der sikrer TV 2 verdensmesterskaberne i cykling frem til 2024.

TV 2 køber rettighederne fra UCI (Union Cycliste Internationale), og rettighederne gælder VM i disse løb: Landevej, bane, BMX, mountainbike, cykelcross samt World Cup-serien på bane og i cykelcross.

"Cykling er en kernerettighed for TV 2 og TV 2 Sport. Derfor er det naturligvis en stor glæde, at vi nu har sikret os VM-aftalen helt frem til 2024. Vi har i stort set hele TV 2's levetid satset meget på cykling, og efter at have undværet VM et par år, så kipper vi med flaget for, at den rettighed nu er kommet hjem. Der er mange timers god underholdning i sådan en VM-pakke i selskab med TV 2's fremragende formidlere af cyklingen. Jeg er sikker på, at det vil glæde vores seere og brugere," fortæller TV 2s sportschef Frederik Lauesen.


Begynder allerede dækningen i 2016

Dækningen af VM i de mange discipliner begynder allerede i år, da TV 2 har overtaget de nuværende rettigheder til VM i cykling fra Viasat.

Første VM, som bliver sendt,er BMX den 29. maj. Senere følger VM i landevejsløb, men allerede 10. april er der premiere på World Cup-sæsonen i MTB, som kan ses på TV 2 Sport og TV 2 Play.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002