Kontakt os






 

TV 2 forpligtes til at sende sport
Fredag 5. oktober 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kulturministeren og de mediepolitiske ordførere bag medieaftalen er blevet enige om en række nye public service-krav til TV 2 og de regionale TV 2-stationer, som skal opfyldes fra og med næste år. Først og fremmest bliver TV 2 nu forpligtet til at sende sportsprogrammer på tv-stationens hovedkanal og så skal TV 2 betjene de handicappede bedre ligesom TV 2 har fået besked på at finde en seernes redaktør - som det er i tilfældet i DR. Specifikt forlanger politikerne også, at TV Syd skal lægge mere vægt på forholdene i Sydslesvig. TV 2 Bornholm får også særbehandling - her mht. det lokale kulturliv og medieskolevirksomhed.
Kravet om sport på TV 2's hovedkanal skal ses i lyset af etableringen af den nye kanal 'TV 2 Sport', som TV 2 har dannet sammen med Viasat. Den nye kanal har skabt bekymring for sportsdækningen på hovedkanalen.

Kravene til TV 2 indefatter tillige "øgning af filmforpligtelserne", "præcisering af kravene om dialog med befolkningen om programvirksomheden" og en "skærpelse af det gældende bodssystem, som gælder for TV 2 | Danmark A/S’ evt. tilsidesættelse af tilladelsesvilkår".

Skærpelserne på handicapområdet svarer i hovedtræk til de øgede krav til betjeningen af handicappede, der er sket i DR's nye public service-kontrakt for perioden 2007-2010.

For de regionale TV 2-virksomheder er der nye krav på følgende områder: "Public service-opgaverne på internettet er blevet afgrænset", "fastlæggelse af den ekstra regionale time til regionale programmer på jordbaseret digitalt tv", "forpligtelse til i løbet af en 2-årig forsøgsperiode at samarbejde om dækningen af grænseområder i den nye regionsstruktur", "forpligtelserne for TV 2 | Bornholm er blevet fastlagt i forhold til det lokale kulturliv og medieskolevirksomhed" og så er "TV Syd blevet pålagt en forpligtelse om at lægge vægt på forholdene i Sydslesvig, herunder særligt det danske mindretals vilkår".


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002