Kontakt os






 

Slut med nyhedsprogrammer om kultur
Torsdag 19. oktober 2006
Af Thomas Nielsen
 
Der er ikke seerpotentiale til ugentlige tv-programmer om kultur. Såvel DR som TV 2 nedprioriterer de traditionelle kulturprogrammer med fokus på bøger, film, musik og anden kunst.
Seere med hang til kultur kan godt glemme alt om et gensyn med udsendelser som 'Viva', 'Filmland', 'Bestseller' og 'Musik nu', skriver Fyens Stiftstidende.

For ifølge både DR og TV 2 er tiden løbet fra ugentlige programmer, der med en vært som omdrejningspunkt beskæftiger sig med kunst og kultur.

"Vi ville ikke længere lukke kulturstoffet inde i særlige reservater, fordi erfaringerne var, at det gav mindre gennemslagskraft. Derfor har vi spredt kulturen ud i hele sendefladen med temaer, dokumentarudsendelser, særlige serier og forskellige eksperimenter", siger chefen for DR Kultur, Torben Smidt Hansen til avisen.

Heller ikke programdirektør Palle Strøm fra konkurrenten TV 2 ser nogen fremtid i den type programmer:

"På Zulu havde vi tidligere musikprogrammet 'Musik nu' med Vigga Svensson som vært. Det var et rigtig godt program, og vi holdt fast i det længe. Men der var ikke en kæft, der så det. Derfor tror jeg, at sådan noget som musik skal indgå i andre sammenhænge. Det er i virkeligheden noget med at kende tv's sprog og finde ud af, hvad det er godt til, og hvad det ikke er godt til", siger han.

De to public service-stationer peger på nye måder at formidle kultur på. Hos DR nævner kulturchefen 'Selvoptagelser' og 'Fantastiske fortællinger' som gode eksempler på formidling af kultur i tv.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002