Der er udsigt til et opgør om den licens, alle danskere reelt er tvunget til at betale. Langt størstedelen af licensen går til at drive DR. Mange politikere mener nu, at licensen har udspillet sin rolle.
Det er på tide med et opgør med det gamle licenssystem, mener politikere fra begge sider af Folketingssalen iflg. epn.dk.
SF og Enhedslisten er enige om, at det ikke er rimeligt, at 'rige' og 'fattige' skal betale det samme i licens.
Enhedslisten foreslår, at man opgiver den separate licensopkrævning og i stedet opkræver licensen via skatten. Jørgen Arbo-Bæhr, medieordfører for Enhedslisten, siger:
"Jeg synes, at det er mærkeligt, at man har licensen som en kopskat, hvor de fattige betaler det samme som de rige. Jeg vil gerne lave en anden fordeling af, hvem der skal betale licensen. Mit forslag er, at man køre licensen gennem skatten, så man samtidig kan regulere, at de fattige ikke betaler det samme som de rige."
Mette Bock, medieordfører for Liberal Alliance, siger: "Licensen er et levn for fortiden. En arbejdsgruppe i England har i foråret forudset, at BBC i 2020 vil være abonnementsfinansieret. Den vej kommer det også til at gå i Danmark - og det er godt. Tiden er en anden end i 1925, da licensordningen blev født sammen med Statsradiofonien i en monopoltid. Dengang var det frivilligt. I dag har vi faktisk tvangslicens på trods af, at det private marked har udviklet sig markant, og monopolet er brudt".
Socialdemokraterne er glade for licensen og mener, at den nuværende medieaftale sikrer public service af høj kvalitet.
Licensen udgør 203 kr. månedligt. 84 pct. går til DR, 12 pct. til TV 2-regionerne, 2 pct. til Radio 25syv og 1,2 pct. til lokalradio- og tv. Mindre beløb går til bl.a. dansk filmproduktion og public service-puljen.
|
