Kontakt os






 

USA: Netflix sætter seer-rekord
Onsdag 23. oktober 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Netfilmtjenesten Netflix har i 3. kvartal 2013 rundet ikke færre end 40 millioner kunder på verdensplan, og man har dermed hentet flere abonnenter ind end forventet. Fremgangen betyder en kæmpeoverskud, og en fordobling i investeringerne i egne programmer.


Den store seerfremgang for Netflix betød, at selskabets overskud i 3. kvartal steg til 31,8 mio. dollar (174 mio. kr.) ud af en omsætning på 1,1 mia. dollar. (6 mia. kr.). Det oplyser Berlingske i dag. Aktien steg samtidigt med 11 pct., og det sker selv om aktien allerede er steget mere end 300 pct. i år.


Flest abonnenter i USA

Det amerikanske Netflix er nu repræsenteret i 41 lande og er verdens største online-abonnementsfilmtjeneste. Netflix kom til Danmark for ét år siden - i oktober 2012. Den altovervejende hovedpart af abonnenterne findes i USA. Netflix oplyser ikke abonnenttal for enkelte lande uden for USA. Men i USA har Netflix i alt 29,9 mio. betalende kunder mod 28,6 mio. ved udgangen af andet kvartal. Det svarer til, at ca. 3/4 af Netflix' kunder bor i USA.


Vil fordoble investeringer i originalt indhold

Netflix distribuerer først og fremmest andres film og serier, men har dog også selv investeret i egne programmer, der nu udgør omkring 10 pct.; det gælder bl.a. serier som 'House of Cards« og 'Orange is the New Black'.

Netflix' topchef, Reed Hastings, siger iflg. Berlingske, at man agter at fordoble investeringerne i originalt indhold. Det bliver tv-serier og nogle få dokumentarfilm samt egentlige spillefilm.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002