Kontakt os






 

Sendetider på TV 2/Bornholm justeres
Tirsdag 9. oktober 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fra efterårsferien bliver der rykket lidt rundt på tv-programmerne på TV 2/Bornholm. Det dagsaktuelle samtaleprogram 'Mellem os' rykker ind i bedste sendetid og det fællesregionale program 'Danmark Rundt' får samme sendetid over hele landet.

TV 2/Bornholm har sendt programmer på den nye 24-timers kanal i ni måneder og laver nu den første større ændring i programfladen, skriver Bornholms Tidende.

Programmet 'Mellem os' flytter fra 10.05 til 20.30 tirsdag til fredag - med første genudsendelse kl. 22.25 og den følgende dag kl. 18.05. 'Mellem Os' er programmet med samtaler med aktuelle personer om aktuelle begivenheder. Mennesker og begivenheder, der måske, måske ikke - finder vej til de almindelige nyheder. Programmet giver også indblik i den kommende uges udsendelser på TV 2/Bornholm.

"Vi har haft pæne seertal til programmerne i de første måneder af programmets liv, selvom det har ligget i udkanten af bedste sendetid. Nu håber vi, at endnu flere får glæde af det aktuelle stof og de aktuelle mennesker i et program, der går dybere end vores nyheder," siger direktør Jan Jørgensen til det lokale dagblad.

Mandag får sportsprogrammet 'Sportsaften' ny sendetid, og det bliver samme som 'Mellem os' de andre dage - altså kl. 20.30, 22.25 og næste dag kl. 18.05.

Danmark Rundts nye førstegangssendetid på er kl. 21.00-21.30.


Foto: Marie de Fine Skibsted, Helene Høm og Else Marie Johansen skiftes til at være vært på TV 2/Bornholms nye samtaleprogram, 'Mellem Os'. (Fotos fra TV 2 Bornholms hjemmeside. Montage: tvnyt.com)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002