Kontakt os






 

Venstre forvandlede pressemøde til
et tv-realityshow

Tirsdag 22. oktober 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Søndag eftermiddag holdt GGGI og Venstre pressemøde med Lars Løkke Rasmussen. Pressemødet blev sendt live på både DR2 og TV2 News. Men i virkeligheden var det slet ikke et pressemøde men et realityshow, hvor tilrettelæggerne havde de bedste kort på hånden. Det skriver P1-vært Lasse Jensen i dag i en klumme i dagbladet Information.
Det blev Danmarkshistorien længste pressemede og jo længere det trak ud, des mere blev journalisterne oplevet som smålige, uforberedte og moraliserende. Det fremgik tydeligt af indlæggene på de sociale medier under og efter pressemødet, skriver Lasse Jensen. Han er hver fredag vært på P1-programmet 'Mennesker & Medier'.

"Pressemødet var et udtryk for den moderne medieverdens frontalsammenstød med den gamle. Tilrettelæggerne havde timet og tilrettelagt arrangementet", skriver Lasse Jensen og fortsætter: "220 siders bilag blev omdelt få minutter før mødet, så ingen havde mulighed for at læse det. Tv-showet blev på kommerciel vis delt i to med en reklamepause i midten. Og før nogen kunne protestere, blev det meddelt, at første akt skulle handle om bilag og GGGI, anden akt om Løkke, Venstre og dansk politik. Og så blev der signaleret åbenhed, beredvillighed og tålmodighed. Vi har masser af tid. Alt kommer på bordet. Værsgo’ journalister: Skyd løs!

Og så blev der skudt. Med kanoner, spredehagl, løst krudt og ind imellem med skarpt. Sådan foregår gammeldags pressemøder, når der er noget stort på spil. Pressemøder er, som flere redaktører korrekt skriver på Facebook, en arbejdsproces. Man skubber, borer, skyder og afprøver forskellige vinkler på det samme spørgsmål for senere at bearbejde svarene (eller ikke-svarene) i en normal journalistisk arbejdsproces med et relevant sammendrag, der derefter publiceres.

Men det opleves ikke som en arbejdsproces, når det transmitteres."

Sagen er, at gammeldags pressemøder er en arbejdsproces. Her var der tale om research for åben skærm.

Og dét opleves anderledes af seerne, peger Lasse Jensen på i Information.

"Journalisterne er til pressemøde. Løkke og tilrettelæggerne har gang i et tv-show med journalistiske medvirkende, der jo længere det varer, kommer til at fremstå dumme og primitive," skriver Lasse Jensen, og kalder hele set-up'et for "den store veltrimmede spinmaskine mod en kaotisk mediemaskine".

Livetransmissionen var en succes for tilrettelæggerne og Lars Løkke, vurderer Lasse Jensen. 900.000 danskere var med i mindst fem minutter på DR2 og TV 2 News. Mere end halvdelen faldt dog fra i løbet af det næsten 3 timer og 3 kvarter lange pressemøde.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002