Kontakt os






 

Discovery vælger Canal Digital som enedistributør på parabolmarkedet i Europa
Torsdag 22. december 2005
Af Karsten Jensen
 
Som den eneste distributør af satellit-tv i Europa er det lykkedes Canal Digital at forhandle en aftale på plads med Discovery Networks Europe, som betyder, at Canal Digital fortsætter med eneretten på at sende de populære Discovery-kanaler i Norden til hjem med privat parabol.
Den nye aftale mellem Discovery Networks Europe og Canal Digital gælder tre år frem og betyder også, at de mere end 800.000 husstande, der har mulighed for at modtage Canal Digitals store family-pakke ud over den populære Discoverey Channel og dyrekanalen Animal Planet nu også får en ekstra Discovery-kanal gratis med i købet – nemlig livsstilskanalen Discovery Travel & Living, der viser spændende rejsemål og sender programmer om mad, mode, design og arkitektur med et internationalt fokus.

”Vi har arbejdet hårdt for denne aftale, da Discovery-kanalerne hører til blandt de absolutte favoritter hos vores kunder. Aftalen er endnu en milepæl i en løbende strategi om at opnå eksklusivitet på de kanaler, som vi ved er stærkt efterspurgte af seerne og som kan bidrage til at skabe en unik platform. Det er nu sket med Discovery, lige som vi eksempelvis også har eneretten i Danmark til at sende hele TV 2-familien via vores satellitplatform,” siger adm. direktør i Canal Digital Danmark, Jens B. Arnesen.

Adm. direktør og Country Manager i Discovery Networks Nordic, Jan Winther Andreassen,
peger på to afgørende årsager til, at selskabet har underskrevet den nye aftale med Canal Digital:

”Der er tale om en styrkelse af et i forvejen godt samarbejde. Dertil kommer, at Canal Digital er og bliver Nordens største distributør af satellit-tv med mere end 800.000 parabol-kunder i Norden – så det er svært at finde en bedre måde for os at nå ud til et meget stor antal seere i de pågældende lande.”

Canal Digital undersøger hvert år forskellige tv-kanalers popularitet blandt sine kunder – og undersøgelsen for 2004 viste, at dokumentar som genre bliver mere og mere populær i Danmark:

”Når vi spørger til, hvilke tv-kanaler vores kunder bruger mest tid på, ligger dokumentar-kanalen Discovery på en markant fjerdeplads efter de mest sete danske kanaler DR, TV 2 og DR2. Desuden kan vi se, at Animal Planet, som jo også er en del af Discovery-familien, har vundet et solidt fodfæste blandt vores kunder,” oplyser Jens B. Arnesen.

Udover de nævnte Discovery kanaler, har Canal Digitals kunder mulighed for at tilkøbe yderligere 2 Discovery kanaler, nemlig Discovery Science og Discovery Civilisation.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002