Kontakt os






 

Politikerne skal ud af DR’s bestyrelse
Mandag 30. oktober 2006
Af Knud Hyllested
 
Politisk indblanding i offentlige virksomheder gør det vanskeligt at styre dem. I DR har man valgt den helt diffuse løsning og sammenblandet tingene, siger chefen for Det Kgl. Teater Michael Christiansen, der ønsker de politisk udpegede medlemmer ud af bestyrelsen.
En af de mest erfarne inden for ledelse af offentlige virksomheder, teaterchef Michael Christiansen, mener, at de politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer bør ud af DR’s bestyrelse. Politisk indblanding i offentlige virksomheder gør det vanskeligt at lede dem, og politikerne må til at beslutte sig for, om de skal være enten statslige og styres af politikerne, eller om de skal have en helt uafhængig status og drives som private virksomheder, siger Michael Christiansen til Politiken.

Michael Christiansen mener, at offentlige virksomheder som bl.a. DR (men også DSB og DONG) bliver ledet alt for urimeligt og diffust. De bør gøres helt uafhængige.”I DR har man valgt den helt diffuse løsning og sammenblandet tingene. Man har valgt en formand og en generaldirektør fra det private erhvervsliv. Samtidig har man klart med bestyrelsessammensætningen signaleret, at DR er en offentlig virksomhed. Derved sender man to helt modsat rettede signaler, nemlig at man forventer, at DR styres som enhver anden virksomhed, men også at denne virksomhed er undergivet politisk ledelse og kontrol. Det gør det særdeles vanskeligt at lede DR og i øvrigt for alle vi andre at forholde os til DR,” siger Michael Christiansen til Politiken.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002