Kontakt os






 

Regionalt tv er pinligt dårligt fjernsyn
Mandag 22. oktober 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kvaliteten på TV 2-regionernes nye døgnkanaler er præget af, at det er svært at fylde så meget sendetid ud. Det bliver noget discount, siger Henrik Søndergaard fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Professor Frands Mortensen fra Aarhus Universitet supplerer: ”De nye regionale 24-timers tv-stationers seertal er nærmest pinlige. Og kanalerne er også pinligt dårlige – for de har ikke penge til at lave noget godt.”

I mere end ti år har de regionale TV 2-stationer ønsket deres egne tv-kanaler, så de ikke var afhængige af vinduer på hovedkanalen TV 2. Fra januar 2012 fik de endelig deres ønske opfyldt, da digitalt tv gav mulighed for, at hver af de otte regioner fik deres egen kanal til fri afbenyttelse - 24 timer i døgnet.

Seerne er dog ikke fulgt med. Som tvnyt.com kunne fortælle i slutningen af august bruger de danske seere kun cirka en halv procent af deres tv-tid i selskab med de nye regionale kanaler: http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=20742


Flere penge i det sorte hul

Det netop indgåede medieforlig på Christiansborg forpligter de regionale TV 2-virksomheder til at undersøge mulighederne for indbyrdes samarbejde og eventuelt at etablere en fælles administration. Samtidig får de ekstra 63 mio. kr. at lave fjernsyn for over de næste to år.

Men Frands Mortensen siger til Politiken, at det ikke bare er spild af penge. Det er også en investering, der kan bliver dyr:

”Ét er, at det er spild af penge. Noget andet er, at man ved at bygge dem op risikerer at føle sig nødsaget til senere at hælde endnu flere penge i det sorte hul. Og hvis man for alvor vil dyrke dem op, kræver det mange hundrede millioner kroner”.

Også lektor og public service-forsker Henrik Søndergaard fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet tvivler på, at de nye regionale stationer kan vokse særlig meget i seertal.


Bedre end Fox News

Vagn Petersen, direktør for TV 2 Øst er ikke så skeptisk: ”Jeg foretrækker, at folk har muligheden for lokalt at se professionelt produceret tv om lokale forhold - frem for at skulle sidde og se, hvad der foregår på Fox News i USA”, siger han til Politiken, og slår samtidig fast, at - selv om de regionale nyheder i vinduerne på TV 2’s hovedkanal ofte er landets mest sete nyheder, så er det helt urealistisk at tro, at man kan flytte seertal i dén størrelsesorden over på de nye kanaler.


Grafik: tvnyt.com


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002