Kontakt os






 

DR vrede på TV 2 for pop-plagiat
Tirsdag 1. juli 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR er blevet så irriterede over, at TV 2 til efteråret laver 'Popstars Showtime', at DR har sendt Natasja Crone på overarbejde, således at DR også til efteråret vil præsentere 'Stjerne for en Aften' - og ikke først til foråret, som oprindeligt planlagt. Samtidigt risikerer TV 2, at blive slæbt i retten for at have overtrådt de rettigheder, som det canadiske firma Distraction Formats har til 'Stjerne for en aften', ved at udvide Popstars til også at være et underholdningsshow med seeerafstemning. Det skriver B.T. i dag.
Fronterne er trukket op til efterårets slag om seerne, skriver B.T. og konstaterer, at luften er tyk af gensidige beskyldninger om tarvelige efterligninger.

TV 2`s beslutning om at hente 'Popstars' tilbage fra TV 2 Zulu til TV 2 - og lave det til om til et underholdningsshow har fået DR 1 på barrikaderne.

DR vil derfor sende 'Stjerne for en aften' allerede til efteråret - et halvt år før, DR1 egentlig havde tænkt sig at genoptage successen.

DR1-chef Lars Grarups beslutning om at sende 'Stjerne for en aften' har rystet TV 2, der kun regnede med at skulle slås med TV3`s nye pop-satsning 'IDOLS', skriver B.T. videre.

"Det er den canadiske rettighedshaver, Distraction Formats, der har reageret ved at sende TV 2 et brev for at forsvare deres tv-ide", oplyser Lars Grarup til B.T. Han mener, at TV 2 burde tage og lave Popstars, som de plejer at gøre.

På TV 2 mener underholdningschef Anette Rømer ikke, der overhovedet er nogen sag. Hun siger, at 'Popstars' er det oprindelige format, der har inspireret alle de andre.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002