Kontakt os






 

Flere reklamekroner til radio og tv
Torsdag 13. november 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Der bliver de elektroniske medier - radio, tv og Internet - der bliver de store vindere i kampen om reklamekronerne i de kommende år, mens de trykte medier vil opleve en afmatning. Det vurderer PriceWaterhouseCoopers iflg. Jyllands-Posten i en ny rapport om Entertainment and Media Outlook 2003-2007. Billedet er det samme over hele Europa. I Danmark står specielt TV 2 står til massiv fremgang.
Rapporten forudsiger, at omsætningen i de europæiske underholdnings- og mediaverden vil stige godt 20 pct. til 243 mia. euro (godt 1.800 mia. kr). i 2007 i de seks største europæiske lande. Det drejer sig om Storbritannien og Nordirland, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Nederlandene.

Dermed er der udsigt til, at væksten inden for underholdnings- og mediebranchen bliver større end væksten i landenes BNP, skriver Jyllands-Posten videre.

En af forklaringerne er, at der bliver flere og flere tv-stationer - specielt satellit-tv-stationer, der iflg. rapporten ventes at trænge kabel-tv næsten ud af markedet i løbet af de næste fem år.

Når der i Danmark ventes en særlig stor stigning for TV 2 hænger det sammen med den forestående privatisering. "Det vil betyde, at reklameindtægterne skal øges for at få økonomien til at hænge sammen. Og det bliver i høj grad penge, der flyttes fra andre medier", vurderer statsautoriseret revisor John G. Sørensen, fra PricewaterhouseCoopers Entertainment & Media Practice.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002