Kontakt os






 

Dansk tv-format vinder international pris
Onsdag 6. maj 2009
Af Karsten Jensen
 
’I Survived A Japanese Game Show’ fra det danske tv-format ’Big In Japan’, ejet og udviklet af Babyfoot ApS og distribueret af Small World IFT, vandt tirsdag den 5. maj to priser ved den årlige Rose D´or TV festival.
’Big In Japan’ fik prisen for bedste reality-program og hovedprisen Den Gyldne Rose. Det er første gang, at et dansk tv-format nogensinde har vundet den prestigefulde gyldne rose.

Rose D'Or Festivalen afholdes årligt i Luzern, Schweiz, og målet har altid været at belønne originalitet, kvalitet og kreativitet i underholdningsprogrammer. Rose D'Or´s gyldne rose er en af de vigtigste priser, der uddeles i tv-branchen.

’Big in Japan’, er skabt af det danske produktionsselskab Babyfoot, og formatet er allerede solgt til og produceret i fem lande, heriblandt danske TV3, der viser programmet til efteråret og ABC i USA, hvor programmet har fået titlen ’I Survived A Japanese Game Show’. ABC er netop nu ved at producere deres anden sæson i Tokyo, Japan.

Babyfoot ApS ejes af David Sidebotham og Karsten Bartholin, som også er executive producers på ’Big In Japan’. De har allerede deres næste tv-format på vej til de amerikanske tv-skærme med programmet ’X Bomb’, som er distribueret af Nordisk Film og solgt til det amerikanske produktionsselskab Reveille.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002